gr+ªssla¦èningVi bliver hele tiden mindet om hvor vigtigt det er at vi er fysisk aktive og bruger vores krop i vores dagligdag, da kroppen blandt andet er bygget til at skulle bevæge sig. Anbefalingerne går på, at regelmæssig motion både har kortsigtede men også langsigtede helbredsmæssige fordele. Men når det kommer til hverdagsaktiviteter, såsom rengøring, gå på trapper, havearbejde etc. så viser det sig, at disse aktiviteters intensitet skal skrues i vejret, hvis de skal tælle som en form for træning.

 

Sæt fokus på de store muskelgrupper

The US Department Of Health and Human Services anbefaler, at voksne udøver mindst 150 minutter fysisk aktivitet af moderat intensitet, og derudover bør man inkluderer styrketræning som en del af sin træning, hvor man sætter fokus på at træne de store muskelgrupper.

For at sikre dette, har man sammensat en række råd til dem, som ikke finder det interessant at gå i et fitness center eller gå på diverse hold som disse udbyder, hvilket indebærer at de bør finde muligheder i deres daglige rutiner og inkludere aktiviteter i disse, såsom havearbejde, vedligeholdelse af hjemmet eller andre projekter i hjemmet. Dette skal medfører, at man strukturere dagligdagen og får planlagt aktiviteterne og sat dem i tidsramme, så de bliver gjort og så de bliver udført effektivt.

Der er dog et lille men ved denne løsning. En række forskere fra Northern Ireland’s University Of Ulster har valgt at gøre op med denne opfattelse af at daglige gøremål kan tælle som den anbefalede mængde fysisk aktivitet.

 

Forsøget fra the Sport Northern Ireland

Gennem en mængde indsamlede data fra the Sport Northern Ireland, fandt de ud af at de personer som inkluderede og talte deres hverdags aktiviteter med som fysisk aktivitet, samlet set havde en tendens til at veje mere end andre.

Deltagerne, som inkluderede 4650 voksne og unge over 16 år, skulle i forsøget udføre 10 minutters fysisk aktivitet som øgede deres vejrtrækning og pulsfrekvens og derudover skulle de udføre deres daglige hverdagsaktiviteter i hjemmet.  En anden opgave for deltagerne, lå i at kategorisere og måle den indsats som de lagde i når de udførte deres hverdagsaktiviteter – mere specifikt skulle de beskrive det som værende af lav intensitet eller moderat til høj intensitet(MVPA).

Resultaterne viste sig i at 42% af deltagerne(heraf 40% af kvinderne og 46% af mændene) levede op til anbefalingerne for den ugentlige mængde fysiske aktivitet, og hos disse blev hverdagsaktiviteterne kategoriseret til at udgøre 11-73% af deres fysiske aktivitet med moderat til høj intensitet.

 

Hverdagsaktiviteter er fysisk aktivitet

En af professorerne bag forsøget udtaler at hverdagsaktiviteter er fysisk aktivitet, og at enhver form for fysisk aktivitet i teorien tæller med i det samlede energiforbrug over dagen. Men der ses en stor forskel fra person til person i forhold til holdningen til at vaske tøj, gøre rent og lave havearbejde og med hvilken intensitet man laver disse i.

Der viste sig en klar sammenhæng i at kvinder og ældre mennesker inkluderer en større frekvens af hverdagsaktiviteter i deres samlede regnskab for fysisk aktivitet igennem ugen.  Men der er stor forskel i hvorledes disse personer kategoriserer intensiteten af deres hverdagsaktiviteter.  Dette er en fejlkilde da det er meget individuelt hvorledes man føler at intensiteten i ens arbejde er og at man dermed ofte føler man laver mere end man rent faktisk gør. Der skal intensitet i ens arbejde og sved på panden, hvis man vil opnå nogle gavnlige effekter af sin aktivitet.

 

Hverdagsaktiviteter har en helbredende effekt

En anden undersøgelse understreger også at hvis man udøver sine hverdagsaktiviteter, såsom rengøring, have arbejde eller vaske bil med høj intensitet, så har det en helbredende effekt, med særlig fokus på depression og stress. Det vil sige at enhver type for høj intens fysisk aktivitet, udøvet i 20 minutter, har en betydning for vores mentale sundhed. Desto større frekvens og desto højere intensitet at aktiviteterne udøves i og med, desto større indflydelse vil det have på dit helbred.

 

Af Nanna Aagaard Larsen