Denne artikel er del. 1 ud af 2 dele. Artikel serien handler om hvor hurtigt man får en sixpack og hvordan man får den.

 

En six pack er noget vi alle kan lide. Det ser godt ud, man har det godt med at have dem og de er med til at give en god og stærk funktionel krop. Men hvad skal der til for at få dem? Og hvor lang tid går der før man kan se dem? Lad os se nærmere på det.

Det første krav for at få en six pack, er en lav fedt procent. 10-12% (måske endda så lavt som 5-9%) for mænd og 18-20% for kvinder (måske helt ned til 12-18%). Så længe der ligger et lag blobber over dine fine mavemuskler, så kan du gøre lige hvad du vil, de kommer ikke frem.

Det næste krav er størrelse og styrke. Stærke muskler ser generelt større ud pga. nerveaktiviteten og andre fænomener, som gør at de ser mere ”markeret” ud. Dvs. at selvom dine muskler ikke er store, vil de se større ud hvis de er stærke. Store muskler siger sig selv. Desto større de er, desto nemmere er de at se. Blot fordi man har en lav fedtprocent, betyder det ikke at man har en flot six pack. Bare se på en med anoreksi. Der skal styrke og størrelse til.

Hvis du har en lav fedtprocent sammen med stærke muskler, og evt. også store muskler, vil du få en flot six pack. Lad os se på hvilke øvelser der kan give os denne styrke.

Sagen er den, at de fleste maveøvelser folk laver nu om dage er til grin. ”Crunches”, mavebøjninger, alskens maskiner og lignende øvelser, giver kun noget til dem der lige er kommet ud af et koma efter at have ligget stille i 6 år. Øvelserne har selvfølgelig deres fordele, men nu snakker vi om et seriøst sæt six packs.

Hvilke øvelser kan så bruges? Dødløft og squat er to ekstremt gode øvelser. De vil yderligere også give stærke ben, en god røv og en stærk ryg. Dødløft kan også give nogle arm og håndkrafter med på farten. ”Men er squat ikke en ben øvelse og dødløft en rygøvelse?” Min gode ven. Verden er ikke så simpel. Hvis du nogensinde har prøvet at løfte noget der var tungere end en dametaske, så kan jeg fortælle dig at mavemusklernes ædleste job, er at støtte og stabilere resten af kroppen konstant. Det er derfor folk der sjipper kan fortælle dig at sjipning er en glimrende mave øvelse. Af samme grund er squat og dødløft geniale til at danne stærke og tydelige mavemuskler. Tro mig, dine mavemuskler arbejder hårdt ved dybt, ordentligt udførte squats. Faktisk kan du få absurd, langt stærkere mavemuskler end ved små nussepusse øvelser som mavebøjninger. For ikke at snakke om alle de andre fordele ved squat og dødløft.

Artikel fortsættes i del.2

Få også inspiration til maveøvelser og styrketræning hjemme.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”