shutterstock_109491692 kopiAlt er relativt. Også når det kommer til resultater. Først og fremmest kommer det meget an på, hvad du egentligt definere som resultater. Er det øget vægt? Er det større styrke? Er det bedre selvværd? Er det noget helt tredje? Forskellige resultater kommer i forskelligt tempo.

Nogle af mine venner føler de ser resultater og er i god form efter et par træningsgange. Jeg føler mig stadig langt fra i god form eller stærk, trods min store interesse og fokus på det de sidste 3-4år. Resultater afhænger også meget af, hvor godt det store billede ser ud.

Mange styrketræner korrekt i årevis, men får aldrig den størrelse de vil have pga. at de ikke har spist nok på noget tidspunkt. Jeg selv har haft dette problem. Jeg elsker at træne, no problem! At lave mad? Flere gange om dagen? Puha, det kan jeg godt undvære. Og så undre det mig jeg ikke har taget på i vægt?

Når det kommer til styrketræning, kan valget af øvelser også have stor indflydelse på hvor hurtigt man ser resultater. Ønsker man sig at blive stor, er det bare ikke normale armbøjninger der får dig i den retning. Squat, dødløft, pull ups, presseøvelser over hovedet og lign. vil gøre en forskel. Biceps curls vil desværre ikke. Ikke at øvelsen er dårlig, den træner bare ikke det der skal til. Det er vigtigt at have mål og for motivationens skyld er det vigtigt vi nærmer os det nu og da. Hvis vi ikke gjorde, ville vi stoppe når som helst. Dog er det vigtigere engang imellem, at give sig tid til at nyde processen. Og hvad så, om det ikke går så stærkt i starten. Hvis man ikke giver op, nyder rejsen og bliver ved med at kæmpe for det, så når man det nok før eller siden.

Et sidste råd som jeg vil komme ind på i denne artike, er lidt omkring hvordan man sætter mål (og hvad man forventer derefter). Sæt små mål. I stedet for at sige du vil tabe/tage på 10kg, så sig 1kg. Målet er nemt at nå, og du bliver overnud lykkelige når du konstant når dine mål. Desuden virker de langt mere mulige når de er små. Nogle få mål senere vil du helt sikkert være tilfreds med resultatet. Så definer hvad du mener med resultater, sørg for at de er opnåelige i nær fremtid, og nyd vejen dertil.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.