yogatypeDer er kæmpe vækst inden for yoga over hele verden, og herhjemme er der også støt stigende interesse. Har du lyst til at prøve denne gamle indiske træningsform, så kan det godt være lidt uoverskueligt at komme igang. Der findes stort set lige så mange former for yoga, som der findes udøvere, og de forskellige discipliner kan variere en del i både intensitet og sværhedsgrad alt efter, hvad du vælger. Her er en quickguide til hvilken type yoga, der passer til dig:

”Jeg er nysgerrig og vil gerne finde ud af, hvad yoga kan give mig i forhold til styrke, smidighed og balance. Jeg er også interesseret i den mentale del af yoga, men er ikke helt vild med tanken om en ud-af-kroppen-oplevelse.”
Prøv en eller anden form for fitnessyoga som praktiseres i de fleste fitnesscentre.

”Jeg leder efter en træningsform, der kan udmatte mig både fysisk og mentalt. Og der må gerne være højt tempo i løbet af undervisningen.”
Prøv ashtanga yoga.

”Jeg ønsker at supplere min øvrige træning med noget, som primært udmatter mig på det indre plan. Det må gerne være stille og roligt, men jeg vil samtidig kunne mærke, at jeg bliver stærk og smidig.”
Prøv hatha yoga/klassisk yoga.

”Jeg vil træne styrke, smidighed og balance i et roligt tempo, hvor der er tid til at fokusere på detaljerne, så jeg ved, at jeg udfører øvelserne korrekt.Og jeg ønsker at få krop og vejrtrækning til at hænge sammen, samt en god kropsholdning”
Prøv iyengara yoga.

”Jeg kunne godt tænke mig en yogaklasse, der både er fysisk og sveddryppende lige som en spinning time eller stepklasse.”
Prøv bikram yoga eller hot yoga.

”Jeg er ude efter en meditativ oplevelse, som hjælper mig med at være til stede i nuet og som modvirker stress og styrker mig mentalt.”
Prøv kundalini yoga.

Vil du introduceres til yoga i trygge omgivelser og i sydens sol, så er årets yogarejse måske noget for dig.

Læs mere om årets yogarejse her