shutterstock_100728997Dit hvilestofskifte er et mål for hvor meget du forbrænder hvis du har en hospitalsdag. Altså er hvilestofskiftet et mål for hvor meget energi din krop minimalt forbruger for at du forbliver i live. Eller er det nu også det? Læs her alt om dit hvilestofskifte.

Hvilestofskifte eller basalstofskifte

Om du bruger hvilestofskifte eller basalstofskifte eller BMR er ikke fuldstændig ligegyldigt. Det er 2 ord der forveksles med hinanden. Umiddelbart kunne man godt tro at begge ord beskrev det samme, men sådan er situationen ikke.

Basalstofskifte og BMR

Basalstofskifte og BMR (basic metabolic rate) er det samme. Blot i en dansk og en engelsk version. Dit basalstofskifte er et mål for din krops energiforbrug efter 12 timers liggende faste. Der er altså en helt klar definition af hvad dit basalstofskifte er. Dit basalstofskifte kan derfor antydes at være det energiforbrug din krop har for at du overlever.

Hvilestofskifte og RMR

Hvilestofskifte, også kaldet RMR (resting metabolic rate) minder om basalstofskifte, men det er ikke helt det samme. Definitionen af hvilestofskifte er nemlig dit energiforbrug efter 30 minutters hvile og 3 timers faste.

Læser du de 2 ord en gang til, vil du også kunne gennemskue en forskel.

Sådan udregner du dit hvilestofskifte

Du kan nemt udregne dit hvilestofskifte ud fra en simpel tommelfingerregel. Er du kvinde skal du tage vægt, gange med 4 og igen gange med antal minutter. Altså:

Hvilestofskifte for en kvinde: Vægt x 4 x minutter

Det samme princip gør sig gældende for mænd:

Hvilestofskifte for en mand: Vægt x 4,5 x minutter

Mænd har altså som regel et lidt større hvilestofskifte. Men hvorfor?

Faktorer for hvilestofskifte

Tommelfingerreglen er som sagt kun en tommelfingerregel for dit hvilestofskifte. Der er nemlig mange faktorer der har indfyldelse på dit hvilestofskifte. Det er faktorer som: køn, alder, vægt, kropsammensætning (muskelmasse, fedtmasse osv.) og ikke mindst gener, altså arvelige faktorer.

Du kan altså ikke sådan lige beregne dit hvilestofskifte præcist.

Hvor vigtigt er hvilestofskiftet

Hvilestofskiftet er ikke afgørende for din samlede forbrænding på trods af at hvilestofskiftet udgør omkring 65 % af dit samlede energiforbrug. Det skyldes at dit hvilestofskifte er bestemt ud fra din fysik. Du kan øge dit hvilestofskifte ved eksempelvis at øge din muskelmasse, men at blive højere, skifte køn og lignende er ting der kan være svære at ændre på.

Det er altså ikke dit hvilestofskifte der er vigtigt. Det er din samlede forbrænding. Dit energiforbrug. Dit hvilestofskifte kan du mere eller mindre ikke ændre med din egen kraft.

Har du spørgsmål om dit hvilestofskifte eller andet, er du mere end velkommen til at kommentere.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.