hvidløgHvidløg er ikke lige frem din åndes bedste ven, men til gengæld har hvidløg ry for at være stinkende god for kroppen og sundheden. Men nu er der kommet lidt ridser i lakken, idet en undersøgelse har fastslået, at hvidløg ikke har den positive effekt på kolesteroltallet, som hidtil antaget.

Konklusionen på en undersøgelse foretaget af Stanford University af rå hvidløg og hvidløgstilskuds effekt på mængden af kolesterol i kroppen var, at hvidløg ikke sænkede kolesteroltallet.

I tidligere videnskabelige undersøgelser, som har påvist hvidløgs kolesterolsænkende egenskaber, er det aktive stof allicin blevet tilført direkte i blodet, og her har det vist sig at modvirke kolesterolproduktionen. Problemet er, at allicin og dens positive egenskaber sjældent når ud i blodet, da allicinproduktionen mindskes markant, når hvidløget kommer i kontakt med mavesyren.

Undersøgelsen udelukker dog ikke, at hvidløg har andre helbredende egenskaber.