Hvid te er den fineste tetype, og det var ikke ualmindeligt, at den hvide te var reserveret samfundets særligt privilegerede før i tiden. For eksempel siges det, at det kun var kejseren og adelige, der i det gamle Kina nød godt af den hvide te. Grunden til, at den hvide te har fået denne unikke status som kongete, er, at den hvide te kun kan høstes i et relativt kort tidsrum i løbet af et år, og at det kun er topskuddene fra planten, der plukkes. Dermed går en stor del af planten til spilde, og det er kostbart at producere den fine, hvide te.

Den hvide tes gode egenskaber

Desuden er den hvide te kendt for sine sunde egenskaber. Da teen gennemgår den korteste bearbejdningsproces af alle tetyper, bevares mange af plantens oprindelige vitaminer, mineraler og antioxidanter intakte. En god kop hvid te er dermed fyldt med disse sunde stoffer, som teentusiasten kan nyde godt af. Faktisk udnytter flere kosmetiske virksomheder dette faktum, idet de blander deres cremer med ekstrakt fra den hvide te. Ekstraktet er fyldt med antioxidanter, der blandt andet hjælper til at holde huden ung.

 

Oplev den hvide tes smagsrige

Elegant, lys, mild og sød. Smagen er forfinet og let i forhold til den kraftige sorte te og den mere friske grønne te. Den hvide te gennemgår kun plukning og let tørring, førend den er klar til tekopper verden over. Nogle af de mest kendte produktioner stammer fra Sri Lanka, der byder på Ceylon Siler Tip og fra indiske Darjeeling, der har White Withered Darjeeling at være stolte over.