shutterstock_81637873 kopiDet klassiske spørgsmål. Hvad er vigtigst, ”x” eller ”x”? Det har altid været et sjovt spørgsmål at stille, men hvad man får ud af at svare på det er utrolig lidt. Indenfor fitness er dette spørgsmål også blevet stillet i forhold til mange ting. En klassiker er dog, når folk spørger om hvad der er vigtigst når det kommer til at spise sundt eller at røre sig. Hmm… Lad mig prøve at stille et lignende spørgsmål:

Hvad er vigtigst, luft eller vand? Nogle ville sige, at luft er vigtigst, for ellers ville man dø med det samme. Andre ville sige, at vand er vigtigst, for eller ville man dø en langsom, smertefuld og ubehagelig død. Men når alt kommer til alt, så siger det sig selv at begge ting er lige vigtige. Du kan ikke leve uden vand og du kan ikke leve uden luft. Er en af tingene der ikke, er resultatet det samme. Du dør.

Overført til diskussionen om mad og kost, så siger det sig selv. Dem der spiser sundt, men som ikke rør sig, ser fesne ud, har en svag krop der ikke kan tage tåle noget som helst. Dem der prøver ”tab dig ved at spise” er generelt folk der afskyr at røre sig. Omvendt, så har vi dem som rør sig meget, men som derfor tror at de nu kan tillade sig at stoppe hvad de nu lige har lyst til i sylten. Hvis man selvfølgelig er ligeglad med et godt udseende, gode resultater, godt helbred og velvære, så er det den rigtige vej.

Kun dem som får luft og vand kan leve. Kun dem som spiser sundt og rør sig kan få en flot krop, et godt helbred og god velvære, samt gode resultater med træning. Lad være med se det som ”enten/eller”. Tag og gør det hele. Menneskets organisme er designet til at få tilført megen god ernæring for at have det godt, og ligeledes er vi designet til at røre os. Det er unormalt IKKE at røre sig.

Skru ned for colaen, drop Mcdonalds noget oftere, begynd at løbe/svømme/gå til yoga/kamsport eller whatever og få et godt helbred og et godt velvære.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”