Pedan A/S

Hvilepuls – hvad er normalt?

Hvad er en normal hvilepuls? Det er på mange måder godt at vide, så man kan sammenligne med sin egen hvilepuls. Hvilepulsen er et godt udgangspunkt for en vurdering af din generelle sundhedstilstand.

En normal hvilepuls
En tommelfingerregel siger at en normal hvilepuls ligger mellem 60 og 80 slag i minuttet. En lavere hvilepuls er for det meste bedre, men hvis den er meget lav kan det i sjældne tilfælde være et problem. For nogle mennesker er den naturligt lav, men som regel ses meget lave hvilepulser primært i meget veltrænede personer.

Hvilepulsen kan bruges som et estimat for hvor godt dit kredsløb er. Derved også en indikation af hvor god kondition du er i. Har du en høj hvilepuls, vil du blive forbundet med at være i dårlig kondition og omvendt så en lav hvilepuls er ensbetydende med god kondition. Et stærkt hjerte skal ikke slå så ofte for at pumpe blod rundt i kroppen. Derfor er der meget ekstra kapacitet at give af, når der skal arbejdes hårdt. Med en høj hvilepuls arbejder dit hjerte allerede hårdt ved dit daglige aktivitetsniveau. Derfor er der ikke så meget ekstra energi at hente når musklerne skal bruge mere ilt, og du vil hurtigere blive forpustet.

Hvornår skal man måle sin hvilepuls
Måling af hvilepuls skal helst når din krop er helt afslappet. Derudover skal du gerne have fastet i mindst 8 timer og ikke have været oppe i højere energilag inden for de seneste 6 timer. Konklusionen er entydig. Måling af hvilepuls skal ske om morgenen, allerhelst inden du overhovedet rejser dig fra sengen.

Pulsure kan du blandt andet finde hos Abilica og Bodyman.

Kan man træne sig til en lavere hvilepuls
Det er et godt sundhedstegn at have en lav hvilepuls, og skal du gå fra den normale hvilepuls til en lav hvilepuls skal du belaste kroppen. Det er ikke nok at løfte tunge vægte. En lav hvilepuls får du kun ved at dyrke motion hvor pulsen kommer i vejret. Du skal gerne træne din maksimale iltoptagelse – det vil sige at du skal træne ved intensiteter omkring 80-90 % af din makspuls.

Intervaltræning er en god måde at få pulsen helt op på. Læs mere om intervaltræning her.

Du kan godt få en lavere hvilepuls ved at træne, men det er ikke alle der kan opnå det samme. Cykelrytteren Miguel Indurain fik målt en hans på 29 slag i minuttet. Det svarer til at hans hjerte slår under 1 gang hvert andet sekund. Ligegyldig hvor hårdt du træner, så er det usandsynligt, at din hvilepuls kan blive lige så lav.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden. 

Skriv et svar

Relaterede artikler

Oplev Fitroy Gaynes
Oplev Fitroy Gaynes

Fitzroy Gaynes er for alvor blevet kendt indenfor træning og…

» Læs mere

Personlig træner uddannelse
Personlig træner uddannelse

Så du ønsker at blive en personligt træner? Et godt…

» Læs mere

Slanke lår på 8 uger
Slanke lår på 8 uger

Slanke lår på så kort tid som muligt, tilhøre præcis…

» Læs mere

Fitness maskiner
Fitness maskiner

Der findes et hav af forskellige fitnessmaskiner, og det er…

» Læs mere