For netop mangel på friske varer om vinteren kan øge risikoen for hjertesygdom
Mange befolkningsgrupper spiser færre friske frugter og grøntsager om vinteren, da forsyningen er dårligere på denne årstid. I disse lande har man større risiko for hjertekarsygdom sammenlignet med varmere lande, hvor frugt- og grøntforbruget er mere stabilt året rundt.

Dette kan bl.a. medvirke til at forklare, hvorfor sydeuropæere på den såkaldte middelhavskost har lavere risiko for hjertekarsygdom end f.eks. danskere.

I Danmark og det øvrige Norden er forbruget af frugt og grønt meget sæsonbetonet. Bl.a. fordi vi har vænnet os fra at spise de gode traditionelle vintervarer som f.eks. kål, rodfrugter, løg og æbler.

Samtidig giver flittig import af et varieret sortiment af frisk frugt og grønt til velassorterede supermarkeder os mulighed for at spise store mængder frugt og grønt året rundt – og dermed måske opnå større hjertesundhed.

Frosne grøntsager er også en udmærket mulighed for flere grøntsager udenfor sæsonen. Mange analyser har vist, at frosne grøntsager bevarer vitamin- og mineralindholdet godt.

Faktisk indeholder frosne grøntsager ofte flere vitaminer end Ifriskef, fordi de friske ofte har været lang tid undervejs med transport og lagring. Frosne grøntsager bliver derimod frosset ned straks efter høstning. Friske eller frisk-frosne grøntsager har et særligt højt indhold af de vandopløselige vitaminer – dvs. C-vitamin og de forskellige B-vitaminer.

Det samme er tilfældet med frisk frugt, der indeholder næringsstoffer der vanskeligt kan fås fra andre madvarer. Derudover indeholder frisk frugt og grønt mange antioxidanter og kostfibre, der også hjælper til at holde hjertet og kredsløbet sundt.