musicMusik med en hurtig rytme gør, at man kan yde mere under træning, sammenlignet med musik med mere langsom rytme, viser forskningen.

Sportsfolk foretrækker også at motionere til hurtig musik fremfor rolig musik, viste undersøgelsen. Man kan også få ny energi under et træningspas, hvis man skifter fra langsom til hurtig musik.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at hurtig musik optager opmærksomheden i højere grad end langsom musik. Og det er musikkens evne til at flytte det mentale fokus væk fra den fysiske anstrengelse, der er afgørende for den præstationsforbedrende effekt af at høre musik under træning. Så husk at få musik i ørerne, næste gang du sætter dig på kondicyklen.