Mænd og kvinder er som bekendt forskellige. Men i hvor stor betydning har det egentlig i sportsmæssig sammenhæng? Er mænd bedre end kvinder, når det gælder sport? Eller omvendt? Eller er kønnene i virkeligheden lige gode til det hele?

Det kommer an på hvilken idrætsgren, man vælger at se på. Der kan være visse former for sport, hvor det ikke betyder nogen afgørende forskel, om man er mand eller kvinde. Der er også sportsgrene, hvor kvinder kan have en klar fordel frem for mænd, nemlig sportsgrene hvor smidighed er af betydning. På den anden side: I det øjeblik det handler om den fysiske råstyrke, er mændene suverænt overlegne. Sådan er det bare.

Ganske vist har der været foretaget målinger, som har vist, at der for kvinders vedkommende gælder næsten de samme fundamentale fysiologiske principper som hos mænd. MEN de rent kvantitative forskelle, der er betinget af legemsvægt, legemsbygning og tilstedeværelse eller fravær af det mandlige kønshormon, testosteron, bevirker at mænd irriterende nok ofte er i stand til at yde mere, når det gælder. I hvert fald rent fysisk.

 

Jo større muskler

Generelt gælder det, at hvis man hos kvinder måler f.eks. muskelstyrke, lungernes ventilationskapacitet og cardiac output (antal liter blod hjertet kan pumpe rundt i kroppen pr. minut) – områder, som alle primært er relateret til muskelmasse, vil man her kun finde mellem to tredjedele og tre fjerdedele af de værdier, der kan måles hos mænd. Fordi mænd har som bekendt normalt både større og stærkere muskler end kvinder.

Graden af veltrænethed er naturligvis af fundamental betydning. Alle atleter, hvis muskler er forstørrede som resultat af træning, vil have forøget deres muskelstyrke på grund af øget muskelstørrelse. Skal man nævne et eksempel på muskelstyrke, kan man tage en vægtløfter i verdensklasse. En sådan person vil typisk have et lår-quadricepsareal på omkring 150 kvadratcentimeter. Dette svarer til en kontraktil styrke på omkring 525 kg!

En muskels styrke er altså overvejende bestemt af dens størrelse. Og den maksimale kontraktile kraft ligger på omkring 2,5-3,5 kg pr. kvadratcentimeter muskelfibre, hvis man kigger på musklen i tværsnit. Men hvor stor en muskel kan blive, afhænger i høj grad af den tilstedeværende mængde af testosteron. Således vil en mand, der af mere eller mindre naturlige årsager er velforsynet med mandligt kønshormon og derfor har tilsvarende forstørrede muskler, altså være meget stærkere end en person uden denne hormonelt betingede fordel. Og kvinder danner normalt kun ganske små mængder testosteron.

 

Mindre forskelle ved udholdenhedsidræt

Ikke desto mindre lader dette sig ikke nødvendigvis altid oversætte i en kæmpe stor forskel i atletisk performance, hvis man ser på sportsgrene, hvor udholdenhed har stor betydning. Ser man f.eks. på marathonløb, vil løbetiderne, hvis man korrigerer for forskelle i kropsstørrelse, være en god indikator for den relative performanceevne hos kvindelige versus mandlige atleter.

I en undersøgelse, hvor man sammenlignede resultaterne hos mandlige og kvindelige top-marathonløbere, havde den kvindelige top-atlet en løbetid, der var kun ca. 12% dårligere end den mandlige top-atlets. Og den forskel ville have været langt større, hvis muskelmassen havde været eneansvarlig for mændenes bedre præstation.

Der findes også udholdenhedsdiscipliner, hvor kvinder ligefrem har vist sig at have evner, der ligger over mændenes. Rekorden for at svømme over den engelske kanal holdes for eksempel af en kvinde – ikke af en mand. En del af årsagen til dette har været søgt forklaret med, at kvinder i deres underhud har ekstra fedtdepoter, som ved langdistancesvømning hjælper til at beskytte kroppen mod afkøling i det kolde vand. Hvilket igen vil spare på energidepoterne, så der bliver mere tilbage til de arbejdende muskler.

 

Testosteronets betydning

De hormonelle forskelle mellem kvinder og mænd bærer som sagt en stor del af ansvaret for forskellene med hensyn til idrætspræ-stationer. Testosteron, der produceres i mandens testikler, har en kraftig anabol effekt, hvilket betyder, at det bevirker en kraftigt øget deponering af protein overalt i kroppen i almindelighed og musklerne i særdeleshed.

Testosteronets effekt er udtalt. For eksempel vil enhver mand, også selvom han ikke dyrker særlig meget sport, alligevel have muskler af en størrelse, der ligger 40% over hans kvindelige modpart. Og være i besiddelse af en tilsvarende større muskelstyrke. Simpelthen på grund at sit naturlige testosteron. Testosteronet vil også bevirke, at han får meget mere ud af at træne. Hans muskler vil vokse mere og hurtigere. Og som nævnt i tidligere artikler her i Workout har det mere end én gang fået kvinder til at gribe til sprøjten med testosteronlingnende, anabole steroider med de risici det indebærer.

 

Østrogen

Det kvindelige kønshormon, østrogen, er formentlig også ansvarligt for nogle af forskellene mellem mænd og kvinders præstationsevne, selv om det næppe har den samme store effekt som testosteron. Mænd danner også østrogen, men i langt mindre grad end kvinder. Det er østrogenet, der er medvirkende til at gøre væv smidige.

Østrogen vides at øge aflejringen af fedt, særlig i brysterne, på hofterne og i underhuden. Det er til dels grunden til, at den gennemsnitlige kvinde, medmindre hun dyrker sport, har cirka 26% kropsfedt i modsætning til manden, hvor fedtprocenten normalt ligger på omkring 15. Hos marathonløbere, hvor fedtdepoterne er minimale, ligger fedtprocenten hos den mandlige løber på omkring 4% mod cirka 6% hos den kvindelige løber. Kvinder har altså, hvad enten de er toptrænede eller ej, normalt omkring 35-50% mere kropsfedt end mænd.

Dette er indlysende nok en ulempe inden for de sportsgrene, hvor præstationen afhænger af hastighed eller styrke, men på den anden side kunne det teoretisk set være en fordel i ekstreme udholdenhedsdiscipliner, hvor kalorieforbruget i forbindelse med udøvelsen nødvendiggør meget store energidepoter. Fedt indeholder nemlig langt flere kalorier/joule pr. gram end protein, og samtidig er det lettere.

Ulempen for organismen ved at anvende fedt som brændstof er imidlertid den, at det kræver mere komplicerede stofskifteprocesser at spalte et fedtmolekyle og trække energien ud af det. Så hvis det er muligt, foretrækker kroppen at bruge muskelsukker, glykogen, og først når det er opbrugt, vil den slå over på fedtforbrænding. Det er, hvad der sker i det øjeblik, man rammer muren, som det kaldes.

Østrogen spiller også en anden og mere indirekte rolle inden for sport. Det er nemlig det østrogen, der fra puberteten bliver produceret i kvindens æggestokke, der er ansvarligt for, at den voksne kvindes kropsbygning normalt er mindre end mandens. Umiddelbart efter puberteten vil stigningen i østrogen bevirke en vækstspurt. Det vil få pigen til for en kort periode at vokse meget hurtigt. Langt hurtigere, end det er tilfældet med en dreng.

På den anden side er denne periode kort. Østrogenet får nemlig samtidig vækstzonerne i enderne af de lange rørknogler, epifyselinierne, til at lukke sig, hvilket kort tid efter vil standse knoglernes længdevækst. Som et resultat heraf vil en pige normalt have nået sin endelige højde allerede i en alder af 14-16 år, medens en dreng vil fortætte med at vokse, indtil han er omkring 18 eller 20 år gammel. Denne forskel er af stor betydning inden for mange kraftbetonede idrætsgrene, i det selve designet af de pågældende sportstyper ofte giver en fordel til personer, der er høje.

 

Kønshormoner

Sidst men ikke mindst kan man ikke se bort fra den effekt, som kønshormoner kan have på temperamentet. Der er ingen tvivl om, at testosteron fremmer fightermentaliteten. Og inden for konkurrencesport er det netop denne aggressive side af psyken, der ofte er med til at drive en person til at præstere det aller yderste eller mere.

Kvinders hormonelle cyklus vides også at kunne have en indflydelse på psyken – ikke mindst i dagene lige op til menstruationen. Hvor stor en betydning, det har, er givetvis individuelt, men betydningen af PMS og menstruationssmerter skal man nok ikke undervurdere.

Til syvende og sidst er det dog personligheden, der afgør, hvordan den enkelte idrætsudøver forvalter det genetiske materiale, han eller hun nu engang er blevet udstyret med. Og personlighed er jo ikke sådan til at måle og veje.