shutterstock_72954004 kopiDet har gang på gang vist sig at du opnår en høj fedtforbrænding ved styrketræning. Men hvorfor og hvordan? Det er noget der skal udnyttes. Mange eksperter siger netop at hvis man vil tabe sig, skal man lave konditionstræning, men er den rigtige vej måske styrketræning?

Fedtdepoter og kroppens opbygning

Kroppen er noget af det mest fascinerende. Det er den af flere grunde, og også i denne sammenhæng med fedtforbrænding. Kroppen er nemlig indrettet sådan at den har nogle energidepoter i form af fedt. Fedt indeholder 9 kcal pr gram, det er altså meget energitæt i forhold til protein og kulhydrat der indeholder 4 kcal pr gram. Det betyder at det ikke fylder så meget.

Rent overlevelsesmæssigt er det smart at have fedt på kroppen. Kommer der tørke i en længere periode vil personer med store energilagre overleve. En person på 80 kg der styrketræner meget med 5 % fedt vil kunne leve omkring 1 – 2 uger uden mad, hvorimod en person på 80 kg der ikke styrketræner med 20 % fedt vil kunne leve omkring 1½ – 2 måneder uden mad. Og det er altså to personer med samme vægt.

Fedtforbrænding i kroppen

Fedt forbrændes primært ved lave belastninger. Det vil sige, at jo mindre du laver, desto højere fedtforbrænding har du. Det kan lyde underligt, men sådan hænger det sammen. Det skyldes at når kroppen forbrænder fedt, skal der være ilt tilstede. Sådan er situationen ikke med kulhydrat der kan forbrændes både med og uden ilt.

At du har en høj fedtforbrænding ved lave belastninger betyder ikke at det er der du forbrænder samlet mest. Når man siger man har en høj fedtforbrænding er man egentlig som regel misvisende, fordi man angiver procentdelen af energi der forbrændes af fedt, men vil du tabe dig og få en lavere fedtprocent, skal du have en større samlet forbrænding og ikke større fedtforbrænding.

Fedtforbrænding ved styrketræning

Det er så her styrketræning kommer ind i billedet som den ideelle sport til at få en høj samlet forbrænding og samtidig en høj fedtforbrænding. Styrketræning er en træningsform hvor du træner med en rigtig høj belastning i et øjeblik. Man ser sjældent i andre sportsgrene at man udfører et arbejde du kun kan gentage maksimalt 10 gange. Men det er jo imod det faktum at man har høj fedtforbrænding ved lave intensiteter og derved ikke ved styrketræning.

Idet du styrketræner har du ikke en høj fedtforbrænding. Men når du holder pause, vil din krop øge fedtforbrændingen til helt ekstreme niveauer. Ydermere vil du efter din styrketræning have en meget høj fedtforbrænding på trods af at du har trænet meget tung.

Løber du en lang tur vil du under løbetræningen have en høj fedtforbrænding, men når du kommer hjem vil din efterforbrænding ikke være så stor som den er ved styrketræning. Jo tungere du træner, desto højere fedtforbrænding får du efter træningen.

Styrketræning er perfekt til fedtforbrænding

Styrketræning er ganske simpelt bare helt perfekt hvis du gerne vil have en høj fedtforbrænding. I flere timer efter din styrketræning vil kroppen forbrænde store mængde fedt.

Se mere om effektiv fedtforbrænding her.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.