spis-langsomtAppetitreguleringen er et komplekst samspil, som afhænger af flere faktorer, hvor både fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller en rolle. Appetitreguleringen er et begreb som anvendes til at beskrive reguleringen af energiindtaget i forhold til energiforbruget. Dette handler om hvor meget vi spiser, hvornår vi holder op med at spise og hvornår et nyt madindtag påbegyndes.

Det fascinerende ved appetitregulerende er at dens funktion indebærer at vi som mennesker får energi og næringsstoffer i tilstrækkelige mængder, i forhold til vores aktivitetsniveau og således at kroppens fysiologiske processer kan forløbe. Selvom vi indtager store mængder mad, som vil give udsving i den daglige energiindtagelse, vil appetitregulering som regel fastholde legemsvægten, medmindre disse udsving er kontinuerlige i længere perioder. som navnet udtrykker, så vil naturligt ske en regulering af vores appetit i forhold til forholdene, i form af et øget aktivitetsniveau hvor energiforbruget stiger hvilket vil medføre et større behov energi, eller hvis man opholder sig i varmere omgivelser eller er inaktivitet vil appetitten være mindre.

Når man indtager et måltid, siges det at det er gavnligt at spise langsomt, så man giver hjernen en chance for at følge med. Det tager ca. 20 minutter fra der indtræder en mæthedsfølelse i kroppen, til at hjernen opfatter dette. Det er derfor vigtigt at indtage sin mad langsomt, spise i ro og mad uden udefrakommende forstyrrelser som vil have en indvirkning på de mæthedssignaler som kroppen sender. Dette vil bidrage til at man undgår at indtage for mange kalorier i forhold til hvad man reelt set har brug for. Mavesækkens fyldning og mæthedsfølelsen er en del af de fysiologiske faktorer, og disse påvirkes som sagt af følelsen af mæthed, som viser sig at være højere efter måltider, hvor mavesækken tømmes langsomt, i forhold til måltider der tømmes hurtigt. Dette vil en øget volumen i den kost man indtager, hjælpe til, så man spontant spiser mindre.

Appetitreguleringen påvirkes som sagt af forskellige faktorer, hvor de enkelte komponenter påvirker i forskellig grad individuelt set.  Vaner har ens stor indflydelse på vores madvalg og hvilken mæthed der sædvanligt opnås derigennem, hvorfor det også bliver afgørende for det samlede indtag i sidste ende. De kognitive faktorer har dermed en negativ indvirkning på appetitreguleringen, da de kan besværliggøre dennes normale funktion og de fysiologiske signaler som kroppen sender. De psykologiske faktorer kan være styrende for vores madvalg, spisning og følelser omkring et måltid. Derudover spiller det en stor rolle i hvilke omgivelser og miljø vi indtager et måltid, med hvem og i hvilken sammenhæng.

I et nyt studie fra Department Of Kinesiology at Texas Christian University, har man kigget nærmere på det faktum at tidligere studier har vist at hvis man spiser hurtigt, så vil man også have en tendens til at indtage en større mængde kalorier i forhold til kroppens behov.

I tidligere studier har fokus primært ligget på at analysere forholdet mellem kalorieindtag og hurtigspisning hos personer med en normal og sund vægt.

Men denne gruppe af forskere har kigget forholdet mellem hurtigspisning og energiindtag hos en gruppe af overvægtige individer, og til sidst sammenlignet resultaterne med dem der var af normalvægt.

Resultaterne i det nye studie afslørede at gruppen som spiste langsomt, følte sig mindre sultne en time efter endt måltid i forhold til dem som spiste hurtigt. De langsomt spisende indtog også en større mængde vand under måltidet, hvilket kan skyldes de tog sig tid til dette. Men overraskende var det at de overvægtige ikke opnåede en reduktion i deres kalorieindtag ved at spise langsommere, hvilket de normalvægtige gjorde – så selvom langsom spisning har en effekt på mæthedsfølelsen, så har det ingen effekt på kalorieindtaget hos gruppen af overvægtige.

Af Nanna Aagaard Larsen