kajakForåret er på vej og hvis du er til fysiske udfordringer og gerne vil opleve naturen på dens egne præmisser, så kan en havkajak lige være noget for dig. Havkajakroning er benhård styrke- og konditionstræning samtidig med, at du får en ordentlig en på opleveren. At ro havkajak er en kombination af eventyrlyst, natur og hårdt arbejde. Havkajakken er et meget stabilt fartøj bygget efter den traditionelle grønlandske model, men hvor materialerne i dag er af glasfiber og plast. Derfor kan du sejle i selv solide bølger uden at blive våd. Det er lige så simpelt at ro havkajak, som at lære at løbe på ski. Og når man først er blevet fortrolig med båden, er havkajakken oplagt til at udfordre både sig selv og naturen i.

En havkajak er bygget til bølger og åbent hav. Derfor er denne type kajak meget stabil og nem at padle. Især bølger giver havkajakroere et rush, for her står styrke, teknik og udholdenhed virkelig sin prøve. De fleste vil efter deres første bølgedyst bare have mere, vildere og større. Fornemmelsen af at være ude i bølger, der er så høje, at man ikke kan se sin makker, når man sidder i hver sin bølgedal, er et ubeskriveligt adrenalinsus, som man kan gå hen og blive afhængig af. Men før du kaster dig ud i en vild kappedyst med naturkræfterne, bør du kende til de forhold, du kan møde under sejlads i havkajak. Det er derfor en god idé at melde sig til et kajakkursus. Der findes en række forskellige tilbud både til begyndere, men også til de mere øvede. Her har du muligheden for at snuse til sporten, samtidig med at du får de basale roteknikker på plads, såsom entring af kajakken efter kæntring, sidelæns- og baglænsroning og grønlændervending. Kurserne kan både være fire timers aftenkurser med ture langs kysten eller længere ture med overnatninger, hvor man virkelig får optrænet udholdenhed, distancer og bølgesituationer. Hvis det fænger, er det bare med at købe sin egen kajak, for der ligger timevis af gode oplevelser og venter forude.

 

Effektiv træning af overkroppen

Udover at havkajak er en spændende måde at komme omkring i naturen på, er det også hård fysisk udfoldelse, der sætter muskelstyrke, kondition og forbrænding i højeste gear. Kajakroning involverer stort set alle overkroppens muskler. Det er især skuldre, arme og brystet, der styrkes af roningen. Derudover kræver det både balance og stabilitet til at ro kajak. Ideelt set skal man blive ét med sin kajak. Det vil sige, at man holder kroppen lodret, når kajakken vipper i bølgerne. Det stiller krav til styrke, smidighed og balance i mave, ryg og hofter, da de hjælper med at styre og stabilisere kajakken. Det kan være svært at træne den type vrid og balance andre steder end i kajakken. Men man kan godt forberede musklerne på det hårde arbejde i et  motionscenter forinden ved almindelig styrketræning. Da de fleste er vant til at bruge benene som primære muskelkilde, når det gælder konditionstræning, bliver mange overraskede over, hvor meget arbejde det kræver af overkroppen at bevæge sig fremad i kajakken. En armcykel er her et godt redskab til at konditions- og udholdenhedstræne overkroppen. På den måde får man en fornemmelse af, hvad overkroppen kan klare, når det er den, der skal gøre arbejdet. Man skal dog indstille sig på en del ømme muskler i starten, for den virkelige udholdenhedstræning og udfordring af kroppen sker først i det øjeblik, man kommer ned i kajakken og begynder at ro. Til gengæld oplever de fleste, at roformen kommer til dem lynhurtigt, og at de allerede anden eller tredje gang de ror kan mærke forskel både i styrke, udholdenhed og teknik. Med en GPS  kan du desuden effektivt måle din fremgang på den roede distance eller hastigheden. På den måde kan du hele tiden holde dig selv i nakken og presse kroppen til maksimalt.

 

Kvalitet giver kvantitet

Styrke, teknik og udholdenhed er tæt forbundne faktorer, når man ror kajak. Det gælder om ikke at spilde en masse energi på noget, der ikke driver en fremad. Jo bedre teknikken er, jo bedre udnytter man kajakken, og jo hurtigere og jo længere kan man ro. Først og fremmest er det vigtigt, at man er fortrolig med sin kajak. Det vil sige, at man følger kajakkens bevægelser. Hvis man for eksempel stivner og dermed kommer til at hælde med kajakken, som man ville gøre på en motorcykel, har man lettere ved at kæntre. I havkajakken skal du derfor holde dig fast med knæ og lår, og på den måde få en meget bedre kontrol over kajakken i store bølger og ved forskellige manøvrer – for eksempel ved skarpe drejninger, hvor man med fordel kan krænge kajakken helt op på kanten.

Det at holde sig fast i kajakken er også alfa og omega ved grønlændervendinger, hvor man netop bruger knæ og hofter til at vende kajakken rundt. At lege med teknikkerne i kajakken giver en større sikkerhed, som samtidig kan bruges i kritiske situationer. Derudover er det vigtigt, at man sidder godt og nogenlunde stramt i kajakken, ellers kan man ikke lægge kraft i sine tag. Jo mere styr du har på dine bevægelser, jo mere kraft kan du lægge i fremdriften, i stedet for at bruge energien på at holde dig nede i kajakken. Ved selve åretaget gælder det om at stikke pagajen så rent ned i vandet som muligt, og trække den op uden at få alt for meget vand med op. En hyppig begynderfejl er, at man i sin iver for at komme frem skovler alt for meget vand op, hver gang man løfter pagajen. Det bliver hurtigt til mange unødvendige liter vand, som tager energien fra fremdriften. Det er også vigtigt at tage rolige tag, hvor man har tid til at lægge kræfter i, så får man den bedste fremdrift, i modsætning til at piske af sted med små jap.

 

Så er det bare derudad

Når man først har fundet rytmen og balancen, så er det bare derudad. Ved regelmæssig træning oplever de fleste, at de kommer i superform i løbet af et par uger. Og på længere ture er formen der allerede inden for den første uge. De fleste tilbagelægger typisk mellem 30 og 40 kilometer på en dag, og på gode dage vil man kunne opleve, at man bare kan blive ved og ved, når man først er kommet i gang. Normalfarten i en lastet havkajak er ca. 5-6 kilometer i timen, men med vinden i ryggen og en god dagsform er det ikke utænkeligt, at man kan komme op på at ro op til 8-9 kilometer i timen. Det er faktisk ikke så svært at lære at ro kajak, men det kræver lidt træning at få den rigtige teknik, og dine færdigheder med kajakken kan blive afgørende i en kritisk situation.

 

Bliv godt udrustet

Hvis du efter et par ture på havet bliver bidt af en gal havkajak og får lyst til at købe din egen, er det vigtigt, at du får en god vejledning og ikke køber den første og bedste kajak, du ser. Havkajakker er bygget efter flere forskellige principper, og nogle modeller vil passe bedre til dig end andre. En god havkajak koster fra omkring 9000 kroner og opefter og holder i mange år, hvis du passer godt på den. Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas i den. Du kan få gode råd om køb af kajak, priser, udstyr hos blandt andet www.kajak.dk. Udover selve kajakken skal du desuden bruge en pajak, der passer til dig, en redningsvest og et 100% vandtæt cockpitovertræk, så du undgår at blive alt for våd af stænkene fra pagajen. Til tursejladsen er det desuden vigtigt med kompas eller GPS, en vandtæt kortholder 
og nødblus.

 

Få mere at vide

Du kan få mere at vide om havkajak, tursejladser og konkurrencer på Havkajforeningens hjemmeside www.havkajakroerne.dk og hos Danmarks kano og Kajakforbund www.kano-kajak.dk. Derudover er Derek C. Hurtchinsons bog The Complete Book of Sea Kayaking en let tilgængelig og overskuelig guide til både teknikker, udstyr og manøvre.