yogaYoga stormer frem, og der popper hele tiden nye varianter af den ældgamle indiske træningsfilosofi op alle steder i gadebilledet. Flere og flere dyrker yoga regelmæssigt, og væksten i brugermængden kan vel bedst forklares ved, at fordelen ved yoga for alvor er blevet alment anerkendt. Og træningsformens evne til at skabe ro og velvære i krop og sind, passer perfekt til vores hektiske hverdag. For ikke alene kan Yoga tilbyde dig den hårdt tiltrængte ro, velvære og balance, som de fleste fortravlede danskere efterspørger, men den kan samtidigt også give dig et skud af energi, vitalitet og power. For efter en yogatime føler de fleste sig ikke kun mere fredfyldt og afslappede, de føler sig også i mere frisk og veloplagte.

 

Masser af Yoga-tilbud over hele landet

Fitnesscentre, aftenskoler og deciderede yogacentre har været i voldsomvækst og det store udbud betyder, at selv hvis du bor i en mindre by, så er der adskillige muligheder for at finde et varieret udbud.

Og netop en af forklaringerne på den voksende popularitet, er ikke mindst kombinationen af fysiske øvelser og åndedrættet er det der gør yoga til en tiltrækkende træningsform. Ved at trække vejret rytmisk og med fuld opmærksomhed kommer du ind i en nærmest magisk tilstand af flow og dyb koncentration. Og som yogatimen skrider frem oplever mange, at de bliver mere fredfyldte og nærværende. For praktiseret korrekt kan yoga udført med det rette åndedræt nærmest føles som en vandslange, der spuler sindet rent for mental støj og uro. Og i en hektisk hverdag, fyldt med mange tanker og indtryk, kan det være rart med en time hvor netop de tanker og bekymringer der fyldte så meget igennem dagen, bliver “spulet” væk, samtidig med, at de fysiske stillinger giver kroppen en effektiv gang træning.

 

Find den type Yoga der passer til dig

Ikke nok med, at der er mange yogahold at vælge i mellem på alle tider af døgnet, så er der også mange typer af yoga at vælge i mellem. Ønsker du en time, der fokuserer på ro, velvære og afspænding, så er Hatha Yoga noget for dig. Ønsker du at der bliver fokuseret på at give dig et skud af energi, vitalitet og overskud, så skal du prøve Astanga Yoga. Er du helt ny til Yoga, er det en fordel at starte med et Intro-hold. Er du i tvivl om hvilken type yoga der passer bedst til dig, så benyt dig af at de fleste steder tilbyder betaling per time. På den måde kan du prøve dig frem. Gå på opdagelse og find den instruktør og den type yoga der passer bedst til dig og dit temperament. Lyt til din krops signaler og mærk hvad den har brug for.

 Se evt mere om hvilken Yoga-type du er her