Forskere har fundet en sammenhæng imellem betændt tandkød og hjerteproblemer

Det kan godt være, at hjertet lige “spjætter” en gang, når tandlægen siger, at du har parodontose. Men bortset fra det er det vanskeligt at se sammenhængen imellem betændt tandkød og hjertesygdom. Ikke desto mindre har forskere opdaget, at folk med parodontose har dobbelt så stor risiko for at blive ramt af sygdom i hjertets kranspulsårer end folk, som har sundt tandkød.

» En teori går ud på, at bakterier som optræder i det syge tandkød, kan trænge ud i blodbanen og hage sig fast på fedtstoffer i kranspulsårerne, hvor de bidrager til selve åreforkalkningsprocessen. Forkalkning af kranspulsåren er netop kendetegnet ved en fortykkelse af karvæggene, som skyldes fedtaflejringen på indersiden. Når blodårerne forsnævres, kommer der mindre ilt og færre næringsstoffer til hjertet, og det har en stærkt forringende indvirkning på hjertets funktion. I sidste ende kan det blive fatalt.
» En anden teori går ud på, at den inflammation, som opstår i forbinelse med tandkødsbetændelse, forårsager en plak-ophobning, som er med til at lukke af for blodgennemstrømningen.

Q10 – en fællensnævner
Der er tilsyneladende en fællesnævner, som synes at knytte tandkød og hjerte sammen. Vævsprøver taget fra tandkødet hos parodontose-patienter og tilsvarende biopsier fra hjertemuskulaturen hos patienter med kronisk hjertesvigt viser nemlig, at der i begge situationer er lavere celleindhold af det vitamin-agtige stof coenzym Q10, som celler behøver for at danne energi.
» For hjertet betyder mangel på Q10, at hjertemusklen ikke kan arbejde nær så effektivt, og det forårsager træthed og øget tendens til stakåndethed hos den hjertesvækkede patient. Ved parodontose vil det forringede Q10-indhold i cellerne svække immunforsvaret, der behøver energi for at kunne bekæmpe infektionen i mundhulen.
» Selvom det endnu er relativt nyt, er man i stigende omfang begyndt at anvende coenzym Q10-tilskud til supplerende behandling af gingivitis (tandkødsbetændelse) og parodontose (den fremskredne tilstand, hvor tænderne bliver løse). Indenfor hjerteforskningen er det nået betydeligt længere, og coenzym Q10 er idag anerkendt som behandling ved kronisk hjerteinsufficiens – eller hjertesvigt.