HåndboldKonkurrencen om landets motionister mellem de kommercielle fitnessudbydere og foreningsverden skærpes atter. Efter foreninger landet over melder om en vis succes med den nye satsnings på Fodbold Fitness, er det nu håndboldens tur.

 

Håndboldklubber satser på håndboldfitness

Allerede nu overvejer mange klubber at tage Håndboldfitness på programmet i den kommende sæson.

Håndboldfitness er DHF og DIFs store voksensatsning, som blev lanceret i september 2011. Håndboldfitness er et træningsprodukt, der fokuserer på sjov og fleksibel træning uden forpligtigelser i forhold til at spille kampe. 36 klubber landet over nåede at starte træningen op i første sæson, og af flere årsager er det en rigtig god idé at starte dette nye træningsprodukt op.

I 2009 foretog DHF en undersøgelse, der godtgjorde at en del af de voksne, der stopper med håndbold, gør det på grund af mangel på tid, skader eller kedelig træning. Samtidig bekræfter en ny stor frivilligheds-undersøgelse fra Idrættens Analyse Institut og Tuborg Fondet, at der er rigtig god grund til at have gode træningsprodukter for voksne på hylderne i håndboldklubben.