Push-up er en god måde at træne, bryst, skuldre og triceps på, desværre har mange en tendens til at sjuske i udførelsen når de udføre øvelsen.

Med denne lille guide får du nogle tips til hvordan du udfører øvelsen korrekt.

Pas på ryggen: Hold dine mavemuskler spændte (pres navlen ind mod rygsøjlen) og hold din rygsøjle i neutral position gennem hele øvelsen for at eliminere unødvendig belastning af ryggen.

Korrekt håndstilling: Det har stor betydning for din push up, hvor du placerer dine hænder. Jo bredere din håndstilling er jo flere muskler aktiverer du i ryggen. Og jo smallere din håndstilling er jo mere isoleret træner du triceps.

Aflast dine håndled: Hvis du føler ubehag eller smerte i dine håndled, når du presser håndfladen mod gulvet, kan du lette presset ved at lægge to lette håndvægte på gulvet og holde om dem i stedet.

Træk vejret: Træk vejret ind, når du bøjer i armene og bevæger dig mod gulvet. Og pust ud, når du strækker armene og presser dig selv opad igen.

Vær tålmodig: Bed ikke din krop og at give dig mere, end den er klar til. Det fører kun til sjusk. Er du helt begynder, bør du starte med 3-5 repetitioner. Læg derefter flere til uge for uge, indtil du kan gennemføre 3-5 sæt af 12-15 gentagelser. Herefter kan du vælge en mere krævende push up variation. Lav push ups mindst to gange om ugen, hvis du virkelige vil se og føle effekten.