grinDe fleste ved, at spise sundt og dyrke regelmæssig motion, er en del af en sund livsstil. Men gode og hyppige latteranfald er også effektive til at holde livsstilssygdomme og stressbelastninger på afstand.

Latter er mange forskellige ting. Den kan opstå på baggrund af en humoristisk bemærkning, ligesom vi oftest griner, når vi bliver kildet, selvom dette jo overhovedet ikke har noget med humor at gøre. Visse former for hjerneskader kan desuden få patienten til at le ufrivilligt. Der kan altså være mange årsager til, at smilet kommer frem på vores læber, og dette er mere eller mindre underlagt vores vilje. Vi har lært at undertrykke vores latter, hvis stemningen kræver en alvorlig mine, men hvis situationen er tilpas humoristisk, kan det være svært at finde et troværdigt pokeransigt frem. Èn ting er det ydre, men hvilke forandringer sker der inde i kroppen, når vi griner?

 

Kan latter forebygge hjerteanfald?

Det menes faktisk, at latteranfald kan være med til at forebygge hjertekar-sygdomme og modvirke dannelse af blodpropper. Årsagen er, at der under latteranfald udskilles kemikalier, der udvider blodårene, således at blodet flyder lettere igennem en forkalket åre, og dermed mindskes tendensen til at blodet klumper sig sammen og danner propper. I en ældre norsk undersøgelse sammenlignede man den humoristiske sans hos 150 personer med hjerteproblemer og 150 raske personer. De hjertesyge personer lo i gennemsnit 40-45% mindre i humoristiske situationer end de hjertefriske. Denne undersøgelse gav dog ikke et entydigt svar, på om latter forebygger hjertekar-sygdomme for resultatet kunne også skyldes, at de hjertesyge personer blot havde mistet deres humor, de fik konstateret en livstruende sygdom.

 

Latter mindsker belastningen af stress

De fysiologisk skadelige reaktioner på stress opstår først i det øjeblik, at vi opfatter en given situation som stressende (presset, kravet, udfordringen), altså som truende fysisk eller psykisk. Har vi en god sans for humor, kan denne fungere som en evne til at tillægge ellers stressende situationer et humoristisk “touch”, således at vi kan more os lidt over det vanvittige i situationen i stedet for at “gå ned” på det. Vi får dermed omdefineret en tilsyneladende trussel til noget mere håndgribeligt og knapt så uoverkommeligt. Så en måde at mestre stressfaktorer på er at lære at se mere positivt på tilværelsens udfordringer og ikke lade sig slå ud, selv om tingene hober sig op.

Studier af personer i både Norge og Canada udsat for de samme stresssituationer antyder, at dem med høj grad af humoristisk sans har langt færre plager i bevægelsesapparatet, med fordøjelsen og i forhold til immunsystemet, eksempelvis i form af tendensen til forkølelse, sammenlignet med dem, der ikke kan få øje på det sjove i tilværelsen. Hos gruppen med den lave humoristiske sans øges plagerne endda yderligere i takt med graden af stress. Det bemærkelsesværdige her er, at koncentrationen af IgA (immunoglobulin A = et antistof fra immunforsvaret) i spyttet fortsat er relativt høj hos stressede personer med humoristisk sans, mens den falder hos stressede personer uden sans for humor.

 

Udseendet og velværet kommer i topform

Et smilende ansigt er mere tiltrækkende end et anspændt ansigt. Blodgennemstrømningen i hudens fine blodkar øges ved latter, ligesom muskulaturen strammes. Den øgede blodtilførsel giver huden næring og glød. Dette får ansigtet til at virke mere ungdommeligt.

Latteren gør os mere positivt stemt over for omgivelserne og mindsker vores tendens til at blive irriteret over ubetydelige småting. Bekymringerne synes mindre, og vi bliver mindre selvhøjtidelige, når vi ler. Overskuddet til at føle velvære og glæde over de små ting hverdagen bringer bliver derfor langt større.

 

Humoristisk undervisning giver bedre resultater

Latter kan øge indlæringsevnen ved at afspænde krop og sind. Dette øger koncentrationsevnen, så vi bedre kan opfatte og lagre de ting, vi ser og hører. Der er konstateret bedre præstationsevne ved eksaminer og lignende, samt øget udholdenhed blandt sportsfolk, hvor latter er sat i forbindelse med præstationen. Selvtilliden øges ligeledes gennem latter.

 

Sådan forebygger latter sygdomme

Negative følelser svækker immunforsvaret og gør således kroppen mere udsat over for infektioner. Latter bidrager til at øge antallet af hvide blodlegemer, hvis opgave er at bekæmpe sygdomsbakterier. Ligeledes sker der et fald i både blodets cortisol- og adrenalinniveau, og begge stoffer nedsætter immunforsvarets effekt. Immunforsvaret styrkes altså gennem latteren. Latterudbrud er også medvirkende til at forbedre lungekapaciteten og øge oxygenniveauet i blodet. Det betyder, at personer, der lider af astma eller bronchitis, kan have et stort udbytte af regelmæssig latter. Latteren motionerer generelt hele kroppen. Den giver massage til de indre organer og øger blodtilførslen til disse samt til musklerne. Dette virker blandt andet regulerende på fordøjelsen.