G+©r din l+©b til en legDer er garanteret dage, hvor du ikke har lyst til at løbe, fordi vejret er dårligt, kroppen er træt, eller du har drukket alt for meget kaffe i løbet af dagen. Der skal du ærligt talt bare lade være! Og så er der måske dage, hvor du ikke er fyr og flamme for at komme af sted, men hvor du ved, at du vil være godt tilfreds med at have været ude, når du først kommer hjem igen. På sådanne dage kan du med fordel forsøge at flytte dit mentale fokus fra din krops bevægelser til nogle helt banale, ydre parametre og derved gøre dit løb til en leg.

Hvis du løber jævnligt og er i forholdsvis god form – altså ikke ren overlevelse for dig at komme igennem en 10-kilometertur – så kan du med fordel prøve at lege med farten undervejs på din løbetur. Det kan gøres på mange forskellige måder f.eks. ved at fokusere på puls, tid eller bestemte strækninger på ruten. Er du fortrolig med at løbe med pulsur, kan du undervejs på din løberute indlægge nogen tempopas, hvor du presser farten op, så du løber med mellem 80 og 90 procent af din max-puls alt afhængig af passets længde. Løber du en tur på 40-60 minutter, kan du lægge 10-12 pas ind, der begynder efter 15 minutter. Mellem passene skal du gå så meget ned i tempo, at du når at få pulsen ned på de 50-60% af din max-puls, der udgør dit restitutionstempo.

Løber du meget på lige og ens strækninger på landeveje, og har du ikke et pulsur med, men blot et almindeligt stopur som hjælpemiddel, kan du i stedet lade tiden være styrende for, hvor lange og hårde passene skal være. De skal i så fald have en længde på mellem 25 sekunder og 2 minutter, og du skal tilpasse tempoet således, at du lige nøjagtig kan holde det i de 25 sekunder eller de 2 minutter.

Du kan også putte fartleg ind i din træning uden at gøre brug af et ur. Her vil det være en fordel at vælge en rute, som du har løbet før, så du har en række kendte pejlemærker undervejs på ruten. Når du har løbet længe nok til at være kommet ind i en god rytme, kan du begynde at lægge fartpassene ind. Passene skal cirka være på mellem 200 og 400 meter. Kender du ruten, kan du lægge passene ind på kendte strækninger f.eks. mellem købmanden og postkassen, mellem den store eg og kilometerstenen eller mellem skolen og Y-delingen af vejen. Hvis du ikke kender ruten så godt, er du nødt til at vælge strækninger, som du kan følge fra start til slut rent visuelt.

For alle tre former for fartleg gælder det, at du mentalt bevæger dig fra pas til pas og derved “glemmer” det løb, der er imellem passene. Samtidig fokuserer du under selve passene mere på dit ur eller dine visuelle pejlemærker, end du fokuserer på din krop i bevægelse. Begge dele kan være med til at give dig en oplevelse af, at løbeturen er gået meget hurtigere end du havde regnet med. Og i tillæg har du gennem temposkiftene fået mere kvalitet ind i dit træningspas.

Put noget i ørene

For nogen løbere skal der ikke mere end musik i ørene til at flytte fokus væk fra kroppens anstrengelser og gøre løbet til en leg. Det bliver nok ikke ved med at virke for dig, hvis du gør det hver gang, men hvis du har én af de dér dage, kan du forsøge med en musik fra telefonen og se, om det hjælper dig til at komme lettere igennem turen.  Hvis du har nemt ved at koncentrere dig om noget rent auditivt, altså hvis du er god til at lytte gennem længere tid af gangen, så kan du også forsøge dig med  lydbøger.. Nogen løbere har kun hån til overs for dem, der løber med hvide ledninger hængende ud af ørene. Det er noget poppet noget, og det er ikke rigtige løbere, siger de. Men hvad er egentlig en “rigtig” løber? Hvis man løber, er man vel løber, også selv om der hænger hvide ledninger ud af ens ører? Man er mest af alt en rigtig løber, hvis det lykkes at få sig selv af sted på en løbetur netop på de dage, hvor sofaen trækker mere i én, end løbeskoene gør det – lige meget hvilke tricks du så end gør brug af for at komme igennem turen.

Løb efter kort og kompas

Det er ikke alle, der er i så god form, at de kan overskue at lege med farten undervejs på løbeturen. Er du én af dem, behøver du ikke at fortvivle: Der er andre måder at få det legende aspekt ind i din løbetur på, og én af dem er at løbe efter kort eller kompas. Der findes udførlige kort over alle offentlige skove i Danmark, som du med fordel kan bruge, hvis du løber i skoven. Hvis du har et kort i hånden på din løbetur, kan du udtænke og følge nye ruter undervejs. På denne måde flytter du fokus fra dét, at du rent faktisk løber, til dér, hvor du løber henne. Det vil sige til kortet og til dine omgivelser. Dit løb bliver pludselig sekundært i din mentale bevidsthed. Når du kommer hjem, vil du med garanti blive overrasket over, hvor langt du egentlig har løbet uden at tænke over det undervejs. Inden du bevæger dig for meget væk fra stierne og ud i terrænet i de danske skove på din løbetur, er det dog en god idé at have et kompas ved hånden og i øvrigt have lært at bruge det! Du kan købe både kort og kompas i de fleste specialbutikker for løb.