Vi kender det allesammen. Træningsskoene kan blive virkelig sure og ildelugtende. Det er ikke bare irriterende. Det kan også gå hen og blive decideret ulækkert – ikke mindst for omgivelserne.

Det er der mange gode løsninger på bl.a.

  • skospray / skodeo
  • poser med aktivt kul
  • teposer

Det sidste først. Hvis skoene virkelig er ildelugtende og du trænger til en hurtig opfriskning kan du putte en tepose eller to i hver sko og efterlade dem natten over. Næste morgen dufter de friskt og lækkert eller i hvert fald mindre skidt.

Det kan også være et smart quick-fix, hvis du er ude og rejse eller skal pakke skoene ned, selvom de ikke har haft lejlighed til at lufte ud og tørre helt inden i.

Teen opsuger den overskydende fugtighed, begrænser bakterievæksten (der skaber den grimme lugt) og dufter skønt i sig selv.

Alternativet er mere professionelle løsninger, der har en kraftigere og mere langvarig effekt.

Skodeo kan købes i både sko- og sportsbutikker, nogle apoteker forhandler også skodeo. Det er i bund og grund en deodorant til sko. Nogle af dem har anti-bakterielle egenskaber. Det forlænger din dyre sportsskos holdbarhed at holde dem rene og bakteriefri med skodeo.

Aktivt kul virker stærkt anti-bakterielt og kan købes i færdige skoposer. Pakkerne med aktivt kul dræber bakterievækst i skoene og holder typisk i ca. 2 år.