Nødder indeholder alle tre hoved ernæringsstoffer: Protein, kulhydrater
og fedt. De er naturlige, sunde, velsmagende og lige til at have med i
lommen eller tasken. Og det er kun toppen af isbjerget. 28 gr. nødder
indeholder i gennemsnit 190 kalorier med et fedtindhold, der varierer
fra 13 gr. fedt (cashewnødder) til 22 gr. fedt (macadamia nødder).
Nødder er meget lav på mættet fedt og indeholder hverken kolesterol
eller transfedtsyrer. Til gengæld indeholder nødder masser af de sunde
enkelt umættede og flerumættede fedtsyrer.

Undersøgelser viser desuden, at det at spise nødder hæver procenten af umættet fedt og sænker procenten af det dårlige mættede fedt i blodet. Især valnødder er en rigtig god kilde til omega 3 fedtsyrer og et godt alternativ til dem, der ikke kan lide fisk. Derudover forsyner nødder dig med vitaminer, mineraler, protein og fibre. Nødder er også rige på sygdomsbekæmpende fytokemikalier, der er med til at modvirke hjertesygdomme, hjerteanfald og andre kroniske sygdomme. Så spis masser af forskellige nødder, og
her taler vi selvfølgelig ikke om saltede peanuts, chilinødder eller M&M´s. Det er bedst, hvis de er hele, hakkede, tørristede eller blancherede. Mix dem med din daglige menu. Hak f.eks. dine favoritnødder og brug dem som et knasende og næringsrigt pift til din
sammenkogte ret, salat, pasta- eller risret, morgenmad eller ovenpå dine kogte eller rå grøntsager eller på din dessert. Spis også gerne nødder, der kommer i original “indpakning”, for hvis du først skal have dem ud af skallen, så er risikoen for at overspise knapt så stor, som hvis du kan spise dem direkte ud af posen. Lav hellere din egen nøddemix frem for at købe præfabrikerede nøddeblandinger, da de ofte er
stegt i olie og saltet. Prøv f.eks. at lave følgende blanding: 30 gr. jordnødder, 30 gr. mandler og 30 gr. valnødder – tørristede eller rå – og en god håndfuld solsikkefrø, græskarkerner og rosiner. Del blandingen ind i mindre portioner, og så har du en perfekt for- eller eftermiddagssnack. Men husk, at nødder også er rige på kalorier, så hvis du skal tabe dig, bliver du nødt til at skære ned på noget andet i din kost for at få plads de gode nødder.

Mandler: 30 gr. = ca. 24 stk.
Rige på vitamin E, folinsyre og blodtryksnedsænkende mineraler som magnesium, kalium, kalcium, fosfor og jern. 28 gr. indeholder bl.a. lige så meget calcium som en 1/4 kop mælk og er en af de bedste fødevarekilder til vitamin E i form af alpha-tocopherol, der er en cancer-forbyggende antioxidant.

Valnødder: 30 gr. = ca. 14 halve
Valnødder er en af de mest næringsholdige fødevarer, når det gælder alpha-linolenic syre (ALA), en essentiel omega-3 fedtsyrer. Valnødder er også en rigtig god kilde til magnesium, fosfor og kobber.

Pecannødder: 30 gr. = ca. 20 halve
Pecannødder er en god kilde til både vitamin A, vitamin E, folinsyre, kobber, kalcium, magnesium, fosfor, kalium, mangan, zink and B3.

Hasselnødder: 30 gr. = 20 stk.
Hasselnødder er rige på folat, der er et B-vitamin, vitamin E, samt kalcium, magnesium and kalium.

Pistacienødder: 30 gr. = ca. 47 stk.
Pistacienødder er rige på mineraler især kalium og fosfor. De er også en rigtig god kilde til carotenoider, som er en stærk antioxidant.

Jordnødder: 30 gr. = ca. en lille håndfuld
Jordnødder er rent faktisk en grøntsag og indeholder flest proteiner. Jordnødder og jordnøddesmør indeholder desuden rigtig meget vitamin E, folat, kalium og zink.

Cashewnødder: 30 gr. = ca. 18 stk.
Cashewnødder er en fortrinlig kilde til kobber og en god kilde til magnesium, jern, zink og Biotin, der er et vandopløseligt B-vitamin, som bl.a. er med til at regulere sukkeromsætningen.

Paranødder: 30 gr. = ca. 6-8 stk.
Disse store nødder er rige på protein, kobber, magnesium, fibre, vitamin E og niacin, der er vigtige for energiomsætningen og i omsætningen af glukose, aminosyrer og fedt. Paranødder indeholder også en del selen, der som bekendt er et immunfremmende mineral, der bl.a. beskytter mod kræft. Blot to mellemstørrelse nødder indeholder 200
microgram selen.

Macadamianødder: 30 gr. = ca. 10-12 stk.
Macadamia nødder er rige på protein, fibre, kalium, magnesium og de sunde enkelt umættede fedtsyrer.

OBS: Alle nødder er vejet uden skal