Mindre bevægelsesfrihed og smerter i led medfører dårligere livskvalitet. En undersøgelse viser, at patienter med gigtsygdomme er mere disponerede for at blive deprimerede end den generelle befolkning. Derfor bør både læger og de over 700.000 danskere, som lider af gigt være mere opmærksomme på de psykiske konsekvenser

En undersøgelse fra et af Europas største medicinske universiteter, Karolinska Instituttet, viser, at patienter med gigtsygdomme har en forhøjet risiko for at udvikle psykiske lidelseri forhold tilden generelle befolkning. Mænd med systemisk lupus erythematosus (SLE) har en 1,38 gange større risiko,mens mænd medleddegigt har en 45 % større risiko.For kvinderne errisikoen 1,16 gange større ved SLE og 36 % større ved leddegigt end den generelle befolkning.

Mere end 700.000 mennesker i Danmark lever med en gigtsygdom.
Muskel- og skeletsygdomme er den kroniske sygdom, der berører flest mennesker. 25 % af samtlige langtidssygemeldinger skyldes sygdomme i bevægeapparatet, og gigt er den næst hyppigste årsag til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Gigtsygdomme koster samfundet 25 mia. kr. årligt.(Kilde: Gigtforeningen)

Danske gigtpatienter har ligesom svenske gigtpatienter en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser. Nedsat bevægelsesfrihed og kroniske smerter er meget belastende, og for de fleste gigtpatienter har deres sygdom negativ indvirkning på livskvaliteten. Sygdommen kan føre til søvnforstyrrelser, isolation og depression, og hvis man ikke er opmærksom på problemet, risikerer gigtpatienter at blive fanget i en selvforstærkende ond cirkel med reduceret livskvalitet til følgeD, siger psykolog, Peter la Cour, fra Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet og fortsætter ,Den begrænsede bevægelsesfrihed betyder, at gigtpatientens sociale udfoldelse bliver begrænset. Det sociale netværk fungerer som et bolværk mod psykiske lidelser, og hvis man bliver ensom, kommer gigten til at fylde mere i dagligdagen. Kan man derimod imødegå dette og pumpe livsmod, glæde og socialt samvær ind i patienterne, stiger patienternes livskvalitet betydeligt.

Gigt kan værre et usynligt handicap. Det er en stor belastning for gigtpatienter, hvis de føler, at de skal overbevise venner kolleger og familie om, at de lider af gigt. Nogle gigtpatienter føler sig mistænkeliggjort, og det er sygeliggørende for enhverG siger psykolog, Peter la Cour, fra Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet

Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at muskel- og skeletsygdomme er den sygdomsgruppe, der koster flest gode leveår (et godt leveårg er også et medicinsk udtryk som angår de år, der leves uden sygdom). Således kan en 20-årig mand forvente at miste 5,5 gode leveår som følge af muskel- og skeletsygdomme, og en 20-årig kvinde forvente at miste 8,4 år. Ingen anden sygdom bare nærmer sig dette omfang af tabte gode leveår.

Kilde: Sundquist K., MD, PhD; Li, X. MD, PhD; Hemminki, K. MD, PhD; Sundquist, J.MD, PhD. Subsequent Risk of Hospitalization for Neuropsychiatric Disorders in Patients With Rheumatic Diseases. A Nationwide Study From Sweden. Archives of General Psychiatry. 2008; 65(5):501-507. Link: http://archpsyc.ama-assn.org/cgi/reprint/65/5/501