Flere og flere har fået øjnene op for almindelig gang som en effektiv og fleksibel motionsform, hvor alle kan være med.

Du kan støtte op om gåtrenden og velgørenhed ved at gå med til ECCO Walkathon. Bevæg dig i socialt samvær og oplev glæden ved en sund og aktiv livsstil samtidig med, du støtter Børnehjertefonden, SOS Børnebyerne og WWF Verdensnaturfonden.

En sund og aktiv livsstil betyder ikke nødvendigvis mange kilometers hård løbetræning. En gåtur gør også en forskel på helbredskontoen. ECCO Walkathon bygger på tanken om, at bevægelse og gang skal være for alle, og noget man med fordel kan gøre i fællesskab.
Gå med til ECCO Walkathon i Slagelse den 30. juni, i København den 26. august og i Kolding den 13. oktober, hvor de mange gå-entusiaster går penge ind til velgørende formål.

ECCO Walkathon i København har start- og målområde på Kastellet, hvorfra der er afgang til en 6 km og 10 km rute. Efter gåturen kan du opleve koncert med Hej Matematik. Som noget nyt i år kan du prøve nye motiverende aktiviteter til ECCO Walkathon i København. Få målt din kropsalder eller prøv funktionel styrketræning, hvor du blandt andet kan træne med kettlebells. Kettlebell træning gør din krop mere udholdende, toner muskler og forbedrer smidighed og koordinationsevne.

De tre støtteprojekter
I år kan deltagere vælge at donere gå-pengene til Børnehjertefonden, SOS Børnebyerne eller Verdensnaturfonden. Gå for hjertebørn der dyrker motion på trods af uhelbredelige hjerteproblemer, vedligeholdelsen af ECCO-huset i SOS børnebyen i Burundi eller den truede panda i verdens skove for WWF.