Det kan være en sand jungle at finde hoved og hale i løgn og sandhed, når det kommer til træning.

Dette gør sig også gældende om løbetræning, læs med og få afklaret nogle af de mest almindelige skrøner om løb.

1 “Kvinder må ikke løbetræne, når de er gravide…”

Ren fup. Ingen videnskabelige undersøgelser viser, at det er skadeligt for hverken kvinde eller foster at løbetræne under graviditet. Kropstemperaturen øges under træning, og tidligere har man også haft den opfattelse, at den forøgede kropstemperatur under træning kunne udgøre en fare for fosteret, men der er absolut ingen belæg for det i litteraturen. Tværtimod synes der at være en tendens til at kvinder i god fysisk form, som løber under deres graviditet, får en langt nemmere graviditet. Riemanns undersøgelse viste yderligere, at kvinder med et moderat træningsniveau under graviditeten i gennemsnit føder større børn modsat både kontrolgruppen af utrænede og de kvinder, som træner meget hårdt hele graviditeten igennem.

2 “Man skal altid strække ud efter løbetræning…”

Nej, ikke hvis du vil forbedre din løbeøkonomi. Forskning tyder på, at de løbere, som var de hurtigste, samtidigt også var de stiveste. Så måske tyder det på, at der er en sammenhæng mellem stivhed, styrke og løbeøkonomi.

Men igen… at have for stive muskler kan være en ulempe f.eks. set i forhold til skaderisiko.

3 “Løbetræning styrker potensen…”

Det er vist en sandhed med modifikationer, selvom det lyder meget godt. I 1980 blev det lanceret, at løbere skulle være bedre elskere. Faktisk er der en modsat rettet sandsynlighed for at løbere, som træner meget hårdt og intensivt, kan risikere impotens og nedsat sexlyst.

4 “Løbe- og styrketræning må da ikke kombineres…”

Styrketræning betaler sig for dem, som dyrker udholdenhedstræning, såsom løbere, cykelryttere, svømmere og triatleter. Det viser sig ofte, at løbere, der styrketræner, er mindre udsatte for skader, som kan være en bremseklods i et træningsforløb.

5 “Løbere er klogere end andre…

Gransker man den store medicinske database Medline for samtlige artikler og undersøgelser om emnet, fremkommer et nuanceret billede. Allerede tilbage i 1977 forsøgte forskerne Hartung og Farge at påvise en sammenhæng mellem højere intelligens og løb, og de kom frem til, at løbere skulle være mere intelligente, reserverede og have en større fantasi end resten af befolkningen. I et andet og nyere studie af Maresh m.fl. fratog man en gruppe løbere mellem 30-50 år med en lang træningsbaggrund. De blev underkastet en række psykologiske tests, som vurderer personens selvopfattelse, selvtillid og aggressivitet. Konklusionen var, at der var sammenfaldende personlighedstræk som positiv selvopfattelse og en høj grad af selvsikkerhed. Problemet med denne type forsøg er, at man ikke kan vide om resultaterne er fremkommet af den årelange fysiske træning eller hvorvidt løb generelt tiltrækker personer med netop disse personlighedstræk.