Virksomhederne står på spring for at hjælpe deres ansatte til sundere spisevaner, og forskere og politikere vil hellere end gerne hjælpe.

Det viser forhåndsinteressen for denne uges nordisk-baltiske konference “Better food at Work”, som lægger op til at dele gode erfaringer på tværs af landegrænser og sociale skel.

Konferencen bliver holdt i Tallinn i Estland, og den er arrangeret af Aalborg Universitet i samarbejde med det Estiske Institut for Sundhedsudvikling, Øresund Food Network og det sundheds-fremmende Nordbalt-program under Nordisk Ministerråd. Det nordisk-baltiske samarbejde giver en unik mulighed for at udveksle erfaringer om mad på arbejdspladser på tværs af grænserne, og i den sammenhæng er lande i Norden klare forbilleder.

– For 10 år siden blev mad til medarbejderne betragtet som et rent drifts-anliggende, som man kunne sætte “nogen” til at sørge for. Nu er det i nogle typer virksomheder blevet et strategisk anliggende, som direktionen går op i. Sverige og Danmark har førertrøjen på, og vi håber, at gode nordiske vaner med fokus på sunde medarbejdere og sund mad kan sprede sig østpå, forklarer professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitets Institut for Samfundsudvikling og Planlægning.

Sund branding
Firmabetalte frugt-ordninger og lignende tiltag er efter hans mening gode eksempler på, at virksomhederne kan gavne folkesundheden og egne interesser på samme tid. Sunde medarbejdere er gode medarbejdere, og samtidig er madordningerne med til at pleje firmaernes image.

– Vi oplever i øjeblikket en stærkt stigende interesse for emnet, fordi arbejdsgiverne bruger mad og måltidspolitik og sund mad i kantinen som en form for branding. De sender et signal om, at de ikke er som alle andre, og de bruger det både til rekruttering og til fastholdelse af medarbejdere, siger Bent Egberg Mikkelsen.

Social slagside
Indtil videre er det dog især teknologifirmaer, banker, forsikringsselskaber og andre vidensbaserede virksomheder, som sætter kosten højt på personaleafdelingernes prioriteringsliste. Derfor bliver en af udfordringerne at få de gode eksempler til at sprede sig til brancher med anderledes traditioner.

– Det er fint, at vidensvirksomhederne gør en stor indsats og er meget motiverede. Men hvis der skal være social balance, skal vi have andre typer arbejdspladser med, og der kan det offentlige hjælpe tingene i gang med særlige udviklingspuljer. Samtidig kan vi som forskere producere viden om, hvad der gør en forskel, og

demonstrere fornuftige løsninger, som også kan bruges af medarbejdere, der er på farten eller har skæve arbejdstider, fortæller Bent Egberg Mikkelsen.