At blive forelsket påvirker intellektuelle centre i hjernen og udløser den same følelse af eufori som mennesker oplever, når de tager kokain, afslører forskere fra Syracuse University i en artikel i Journal of Sexual Medicine. Undersøgelsen, kaldet “The Neuroimaging of Love” viser at adskillige eufori-fremkaldende kemikalier, såsom vasopression, adrenalin, oxytocin og dopamin bliver frigivet i 12 områder i hjernen, som arbejder simultant.

Forfatterne bag artiklen afslører også at forelskelse
kan ske i løbet en femtedel sekund.

Så er kærlighed forbundet med hjernen eller hjertet?

Professor Stephanie Ortigue siger: “Det er altid er svært spørgsmål. Jeg ville sige hjernen, men hjertet er også medvirkende, fordi det komplekse koncept kærlighed opstår ved hjælp af både bottom-up og top-down-processer fra hjernen til hjertet og omvendt. For eksempel kan aktivering I visse dele af hjernen forårsage stimulering af hjertet, og sommerfugle i maven. Nogle symptomer, som vi føler manifestere sig i hjertet, stammer oprindeligt fra hjernen”.

Forskerne fandt også ud af at når et par netop er blevet forelsket, stiger deres niveau af NGF (nerve growth factor) i blodet. NGF er et molekyle, som er væsentligt i forbindelse med menneskers socialkemi og ved “kærlighed ved første blik”. Ortigue mener at opdagelserne bekræfter at kærlighed rent faktisk kan bevises videnskabeligt.

Når en kærlighedsaffære går galt eller når den ender, er der en betydelig risiko for depression og følelsesmæssig belastning hos mindst en af parterne. Forskerne oplyser at denne undersøgelse har afsløret kendsgerninger, som kan have konsekvenser for forskning inden for mental sundhed og neurovidenskab.

Ortigue fortæller: “Det er en anden form for undersøgelse af en patients hjerne og psyke. Ved at forstå hvorfor man bliver forelsket og hvorfor man bliver så påvirket af kærestesorger, kan vi anvende nye behandlingsformer”.

Hvis vi kan identificere hvilke dele af hjernen, der aktiveres og stimuleres af kærlighed, kan klinikere og terapeuter muligvis få en dybere forståelse for hvad der sker, når de behandler en patient med kærestesorger, mener forskerne.

Vi ved at der findes forskellige typer kærlighed, og det ser ud til at forskellige dele af hjernen påvirkes alt efter hvilken type, der er tale om. Kærligheden mellem en mor og hendes barn, for eksempel, det vi kalder ubetinget kærlighed, er genereret af almindelige dele i hjernen, herunder midthjernen. Den øvrige del af hjernen stimuleres, når det drejer sig om lidenskabelig kærlighed, samt når der er tale om særlige kognitive områder i hjernen, som har med de højere tankefunktioner at gøre, såsom kropsopfattelse.

Kilde:
“Neuroimaging of Love: fMRI Meta-Analysis Evidence toward New Perspectives in Sexual Medicine”