Løber du med en sko der er så polstret at man skulle tro du havde højhælet sko på? Når du har læst denne artikel er du forhåbentlig klar til at prøve noget der var på mode for et par tusind år siden. Nemlig barfodet løb (eller i hvert fald løb med sko uden polstring)

I gamle dage løb man af gode grunde uden sko. Desuden har naturen skabt os til at løbe på bare fødder. Hvorfor er det så, at vi nu om dage skal have avancerede, specialt designet løbesko for at kunne løbe “sikkert”? I sandhed et godt spørgsmål.

Nogle vil argumentere med, at det er fordi vi nu om dage løber på hårde og ru overflader, frem for den dengang mere bløde jordflade. Det har de faktisk ret i. At løbe med helt bare fødder på asfalt er både dumt og farligt. Dine stakkels små fusser ville blive slidt om på et øjeblik. Dog er løsningen langtfra et par kæmpe, steroide pumpet løbesko. Flade sko er langt bedre. Hvorfor kommer jeg ind på lige om lidt.

Desuden er der en helt naturlig grund til at alle “ekperterne” anbefaler normale løbesko. Det er det mest anerkendte, ser smart ud og virker mest behageligt. Vigtigt af alt, så er det en fed forretning. Ligesom med mad supplementer, så er langt det meste af de unødvendigt. Men når der er penge i det, så vil der altid være nogle der vil argumentere for hvorfor det er “godt”. Der er faktisk mange undersøgelser lavet på mad supplementer og kondisko, som er funderet af dem der sælger produkterne.

Hvorfor skulle en flad sko så være bedre end en løbesko? Svaret er så simpelt, at det er fordi løbesko gør at vi løber unaturligt. Grunden til at en løbesko er så polstret er fordi, at når vi går i sko der beskytter hælen, så sætter vi hælen først i. Også når vi løber. Dog er normale skos polstring ikke nok til at tage slaget væk fra hælen som går videre op i resten af kroppen. Derfor er løsningen så løbesko.

Sagen er dog, at hvis du løbe barfodet vil du aldrig, og lad mig gentage, ALDRIG sætte hælen først i. Ganske enkelt fordi det netop gør ondt i hælen og skader resten af kroppen. Løbe du barfodet, eller spurter, vil du altid lande på fodballen (stykket lige under dine tær). Dette er den naturlige måde for foden at sætte sig på jorden, når vi bevæger os hurtigere end gå tempo. Når fodballen rammer først, bruger vi alle muskler i foden, anklen, læggen og resten af benene til at absorbere slaget. Dvs. i stedet for at det går ud over ledne, så bruger vi smarte “fjedre” bevægelse til at absorbere stødene.

Barfodet løbetræning, eller retter fladskoet løbetræning, er mere effektivt, sikkert og smertefrit end løb med forvoksede løbesko er. Faktisk viser historien, at siden løbeskoen blev introduceret til løbeverdenen, har antallet har fod, knæ, hofte og ryg skader steget enormt i løbere verden over. Kun de få steder i verden hvor man, af tradition eller manglende ressourcer, stadig løber med bare fødder eller tynde sko kan man stadig se utrolig få mængder skader forbundet med løb. Desuden er nogle af verdens bedste løbere, dem der løber med en slags falde sandaler eller flad hælede sko.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”