yoga piltatesYoga og pilates er blandt de bodymind-aktiviteter, der virkelig er på frem march. Populariteten skyldes blandt andet de fysiske og mentale fordele, du får ved at dyrke dem. Og dem er der mange af. Dog er hverken pilates eller yoga vidundermotionsformer, der kan dække alle dine træningsmål i én og samme aktivitet. Vi har set nærmere på de to træningsformers fordele og begrænsninger.

En ældgammel trend

Det kan godt være, at yoga og pilates er anset som relativt nyt inden for fitnessverdenen, men rent faktisk er det old news. Pilatesmetoden har været på banen i godt 75 år og blev oprindeligt udviklet som en slags helsegymnastik, for både syge og raske, af Joseph Hubertus Pilates (1880-1967). Yoga kan dateres helt tilbage til 2250 F.V.T., hvor befolkningen i det Nordlige Indien udviklede positurer og teknikker til kontrol af åndedraget, som de håbede ville gøre dem i stand til at nå et højere bevidsthedsstadie og få adgang til åndernes verden. I dag benyttes de gamle principper til at opnå mere håndgribelige og fysiske fordele, så som forbedret muskeltoning og styrke, bedre balance og selvfølgelig fleksibilitet.

Fordele og begrænsninger ved yoga

Ifølge videnskaben er der rigtig mange fordele ved at dyrke yoga. Yoga øger først og fremmest din fleksibilitet, styrke og udholdenhed. Men der er ikke nogen studier, der viser, at yoga toner musklerne, sådan som mange hævder. Dog har det sin rigtighed alligevel, idet toning delvist skyldes nervesystemets stimulering af musklerne; så i princippet vil en hvilken som helst fysisk aktivitet, hvis den udføres regelmæssigt, kunne tone musklerne. Til gengæld er det korrekt, at yoga reducerer stress og spændinger, samt forhøjet blodtryk, puls og en række andre lidelser som depression, diabetes, forkølelse, rygsmerter blandt folk, der udøver yoga regelmæssigt. En række undersøgelser peger på, at det – at dyrke yoga – kan sænke dit blodtryk, forbedre humøret, lindre smerter og ubehag efter kemoterapi og reducerer rygsmerter. Til gengæld er der endnu ingen studier, der har påvist, at de mange twistende stillinger i yoga skulle stimulere immunsystemet ved at transportere skadelige stoffer væk fra de indre organer. Der findes dog nogle beviser for, at yoga kan hjælpe med til at reducere smerter og betændelse ved gigt og knogleskørhed. Når det gælder vægttab, er yoga ikke en stensikker fedtforbrænder. Selvfølgelig vil en hver fysisk aktivitet, der understøttes af en fornuftig kost, hjælpe et vægttab på vej. Men hvis dit vægttab skal være effektivt, kræver det en vis form for intensitet. Og som udgangspunkt hører yoga ikke ind under højintensitetsaktiviteter.

Fordele og begrænsninger ved pilates

Lige som ved yoga findes der en række dokumenterede fordele ved pilates. Det drejer sig blandt andet om forbedrede kropsmekanismer, balance, koordination, styrke og smidighed. Pilates giver dig dermed de essentielle elementer til at opbygge en stærk kropsstamme og en større fleksibilitet og er derfor en meget udbytterig træningsform. Men pilates gør det desværre ikke alene. Ifølge en undersøgelse foretaget af American Council on Exercise (ACE) ved University of Wisconsin, forbrænder Pilates klasser relativt få kalorier i forhold til de traditionelle kredsløbsforbedrende aktiviteter i træningscentrene, såsom løb, spinning, step, aerobic, boksning og kampsport. I undersøgelsen deltog 15 sunde og raske kvinder i alderen 18 til 26, der som minimum dyrkede pilates på et øvet niveau. Hver enkelt person gennemførte regelmæssigt 2 pilates klasser af 50 minutter (en begynderklasse og en øvet klasse). I løbet af klassen blev pulsen og iltforbruget målt, samtidig med at deltagerne angav deres oplevede indsats efter Borgskalaen 6-20. Begynderklassen indeholdt 5 minutters liggende åndedragsrelaterede øvelser efterfulgt af 40 minutters basale pilatesøvelser og blev afsluttet med 5 minutters stræk. Den øvede version lignede på mange måde begynderklassen, bortset fra at teknikker og stillinger var mere avancerede. En analyse af de indsamlede data viste, at den gennemsnitlige procentdel af maxpulsen lå på 54%, hvilket er under de anbefalede 64-94%, som anbefales, hvis du vil forbedre dine kredsløbs- og åndedrætsfunktioner.

Den øvede pilatesklasse fremkaldte en noget højere aerob respons, med 62% af maxpulsen og 43% af den maximale iltoptagelse. Det svarer dog stadig kun til det energiforbrug, du har, når du går med en hastighed på 7-8 km i timen. Undersøgelsen konkluderede derfor, at de kredsløbsorienterede fordele er stærkt begrænset ved pilates. Også selvom deltagerne selv føler, at de arbejder hårdt – hvilket de da også gør fra et muskelstyrkende synspunkt. Men de opnår desværre ikke nogen særlig aerob eller kalorieforbrændende effekt ved deres indsats. Så uanset hvor mange fysiske og mentale fordele, der er ved at dyrke yoga og pilates, bør du altid supplere din bodymind-træning med både styrke- og kredsløbstræning, hvis kroppen skal have det fulde udbytte af din træning.