FF2013Hele foråret er der blevet arbejdet benhårdt på at få programmet på plads til årets Fitness Festival. Og vil er stolte af allerede nu at kunne afsløre, at dette års event bliver endnu større end sidste år.

Der venter de besøgende i Farum Arena en forrygende weekend med masser af inspiration og oplevelser. “Omgivelserne i Farum Arena er optimale rammer til at give den ekstra gas i”. fortæller Steen Broford og fortsætter: “Udstillerarealet bliver 30% større end sidste år, og som noget helt nyt kan vi i år præsentere to store aktivitetsområder, hvor udstillerne kan præsentere nye koncepter live og der bliver ligeledes i denne hal opstillet en scene, hvor der dagene igennem vil være mulighed for at opleve show, produktpræsentationer og foredrag, der bliver gratis at overvære for de besøgende.

Og vi er igen i år yderst tilfredse med den opbakning, vi har fået fra branchens leverandører, så der er ingen tvivl om, at der allerede nu er lagt op til et meget mere levende og dynamisk udstillerareal, end vi tidligere har oplevet.”

 

Fantastisk Convention program – med mange nye navne
Årets Fitness Festival byder endnu engang på et professionelt instruktørteam. Hele 8 instruktører er hentet fra udlandet og kun få af dem har tidligere undervist. Den megen positive feedback fra sidste års deltagere har i den grad bekræftet os i, at vores tanker om at en convention også kan være en fest og en lejlighed til at formidle glæde uden at give afkald på det faglige indhold.

” Og i år skal F i Fitness Festival i den grad også stå for FEST”. Fortæller Elisabeth Dalsgaard og fortsætter: “ Jeg føler simpelthen, jeg har verdens bedste job. Det er jo en sand fornøjelse mere eller mindre at kunne ”vælge” blandt verdens bedste instruktører. Jeg har via min egen undervisning rejst rigtig meget de sidste år, og især var jeg meget i udlandet 2012. Her har jeg haft mulighed for selv at være med på en masse timer og se nye udenlandske navne og instruktører på conventions rundt i hele verden for så efterfølgende at finde frem til de bedste af de bedste og håndplukke dem vi gerne vil præsentere på årets Fitness Festival!

Du se kan se mere på www.fitnessfestival.dk