Mænd, der har lange pegefingre har lavere risiko for at udvikle prostatakræft, viser en ny undersøgelse, som blev publiceret i begyndelsen af december måned i British Journal of Cancer.

Undersøgelsen, som blev udført af The University of Warwick og The Institute of Cancer Research (ICR), viste at mænd, hvis pegefinger er længere end deres ringfinger havde en tredjedel mindre sandsynlighed for at udvikle denne sygdom, end mænd med det modsatte fingerlængdemønster.

“Vores resultater viser at den relative fingerlængde kan bruges som en simple test for at bestemme risikoen for prostatakræft, især hos mænd under 60,” siger seniormedforfatter Professor Ros Eeles fra ICR og The Royal Marsden NHS Foundation Trust. “Dette spændende resultat betyder at fingermønstre muligvis kan anvendes i forbindelse med udpegning af mænd i risikogruppen ved løbende screeninger, måske i kombination med andre faktorer som eksempelvis familiens sygdomshistorie eller genetiske test.”

Over en 15-årig periode fra 1994 til 2009, udspurgte forskerne mere end 1.500 prostatakræftpatienter ved The Royal Marsden NHS Foundation Trust i London og Surrey, Nottingham City Hospital og The Royal Hallamshire Hospitals i Sheffield, sammen med mere end 3.000 sunde kontrolpersoner. Mændene fik forevist en række billeder at forskellige fingerlængdemønstre og blev bedt om at oplyse, hvilken der bedst lignede deres egen højre hånd.

Det mest almindelige fingerlængdemønster, som blev observeret hos mere end halvdelen af mændene i undersøgelsen, var en kortere pege- end ringfinger. Mænd, hvis pege- og ringfingre var samme længde (ca. 19 procent) havde en tilsvarende risiko for prostatakræft, men mænd, hvis pegefingre var længere en deres ringfinger havde 33 procent mindre sandsynlighed for at udvikle prostatakræft. Reduktionen i risiko var endnu større hos mænd under 60 år, idet disse mænd havde 87 procent sandsynlighed for at ende i prostatakræftgruppen.

Den relative længde af pege- og ringfingre bestemmes før fødslen, and menes at være relateret til det niveau af kønshormoner, som fosteret udsættes for i livmoderen. Mindre testosteron sidestilles med en længere pegefinger; forskerne mener nu at det at fosteret bliver eksponeret for mindre testosteron før fødslen hjælper med at beskytte mod prostatakræft senere i livet. Man mener at fænomenet opstår, fordi generne HOXA og HOXD kontrollerer både fingerlængde og udviklingen af kønsorganerne.

Tidligere undersøgelser har vist at der er en sammenhæng mellem eksponering for hormoner, mens fosteret er i livmoderen, og udviklingen af andre sygdomme, herunder brystkræft (som kædes sammen med en højere eksponering af østrogen før fødslen) og slidgigt (som kædes sammen med at man har en pegefinger, der er kortere en ringfingeren). Seniormedforfatter, Professor Ken Muir fra University of Warwick, siger: “Vores undersøgelse peger på at det er det hormonniveau, som fostre udsættes for i livmoderen før fødslen, der kan have en indvirkning årtier senere. Med vores fortsatte forskningsarbejde vil vi være i stand til at se nærmere på endnu flere faktorer, der kan være medvirkende til udviklingen af denne sygdom.”

Denne undersøgelse blev finansieret af Prostate Cancer Research Foundation og Cancer Research UK.

Kilde: Warwick University, AlphaGalileo Foundation.