Fast foodFastfood – Find de sundeste alternativer

 

For 20 år siden var fastfood et synonym for Mc Donalds, usundt, fedende og ikke-mættende mad, som man skulle holde sig langt væk fra. I dag er fastfood en naturlig del af den daglige kost for mange mennesker, som lever en travl hverdag, hvor madpakker og hvor faste spisetider omkring middagsbordet, med hele familien samlet, hører højtiderne til. Ordet fastfood – hurtig mad – dækker over en masse forskellige produkter, f.eks. pizza, burger, sandwich, sushi, shawarma, pølser mv. Fastfood er næsten altid købemad, som spises uden for hjemmet, enten som mellemmåltid eller hovedmåltid.

 

Fastfood er også i dag ofte usundt, og fastfood udbydernes sans for mersalg gør, at man ofte får mange flere kalorier end nødvendigt. Hvis en burger f.eks. spises som en menu, skal man pludselig tælle kalorierne fra pommes frites og sodavand med til måltidet. En Mac Chicken indeholder f.eks. 420 kcal. og 21 g. fedt. Dette energiindhold svarer til et stort hovedmåltid for en kvinde. Hvis man til måltidet spiser en mellem pommes frites og drikker en mellem sodavand, indeholder måltidet pludselig 515 kcal. ekstra, i alt 935 kcal. og 38 g. fedt. Dette svarer til halvdelen af, hvad en gennemsnits kvinde skal indtage af energi i løbet af en hel dag. Der skal således ikke mere end 1-2 gange fastfood af denne kaliber til om ugen, før energiindtaget ligger langt over det anbefalede, hvilket let fører til overvægt.

 

I det før nævnte måltid skal det så bemærkes, at det meste af energien kommer fra fedt og simple kulhydrater, hvilket giver en dårlig næringsværdi. Det vil altså sige, at man indtager for mange kalorier, som hverken indeholder særlig store mængder vitaminer, fibre eller mineraler.

Det behøver dog ikke være helt så slemt at spise fast food, for faktisk kan det godt lade sig gøre at indtage et nogenlunde sundt fastfood måltid, hvis man vælger med omtanke. Et af de sunde alternativer, som de seneste år er blevet populært herhjemme er sushi. Ud over at være fedtfattigt og rig på protein, indeholder sushi Vitamin B og D samt mineraler og omega 3-fedtsyrer. Ingrediensen Nori (tang) er rig på Vitamin A, jod og andre vitaminer og mineraler.

Sådan kan du selv gøre din fastfood mere sund:

 

Brød:

Sørg altid for at bede om groft brød. Spelt brød tilbydes i dag i mange sandwich butikker. For at spare på kulhydraterne, kan du evt. undlade det øverste brød-låg i din sandwich. Den tynde pizza bund er altid at foretrække frem for den tykke deep pan, som har et stort energiindhold.

 

Kød og fisk:

Uanset om det er fyldet på din pizza, i din sandwich eller din kina mad, er det altid en god ide at vælge de magre alternativer. Tun, rejer, kylling, oksemørbrad, oksefilet og kalkun er alle nogle af de sunde alternativer. Laks vil ligeledes være et godt valg, da det indeholder nogle gode og sunde fedtsyrer.

Sørg altid for at bede om ekstra kød på din sandwich, pizza eller kina mad. Det magre kød og fisk gør dig hurtigere mæt.

 

Grøntsager:

Spørg altid efter ekstra grøntsager. De mætter, indeholder fibre, vitaminer og mineraler og kun ganske lidt energi. Vær opmærksom på, at du ikke kun får salatblade, da disse stort set kun indeholder vand.

 

Ost:

Der bruges næsten altid fed ost i fastfood, udelad derfor gerne dette i din burger eller sandwich eller bed om mindre af det på f.eks. din pizza. På den måde kan du spare dig selv for overflødige kalorier.

 

Olier og dressinger:

Hvis du vælger at bruge dressing, så vælg de olie/eddike baserede, da disse som regel indeholder mange af de gode fedtsyrer. Vælger du almindelig dressing, så lad være med at smøre alt maden ind i det, bed om en smule, så du får lidt af smagen men heller ikke mere end det.

 

Nudler og ris:

Der er på mange gadehjørner dukket mange former for asiatisk mad op. Ofte serveres ris eller nudler sammen med kød og grøntsager. Retterne kan i mange tilfælde være uden meget fedt, men hvis nudler eller ris er stegt, suger de fedt til sig som en svamp, så begræns de stegte nudler og den stegte ris. Som grundregel indeholder Thai boksen mindre fedt end china boksen.