Juice er populært som aldrig før. Vel at mærke den juice, du selv laver. Friskpresset slow juice er sundt, hvis du laver den rigtigt. 80% af indholdet skal være grøntsager, for at din krop får optimalt udbytte af alle juicens sunde egenskaber. Men der er stor forskel på, hvordan juicen laves – og dermed kvaliteten.

En slow juicer presser hele frugter og grøntsager, så du kan ’slow juice’ uden at skære ingredienserne i små stykker. Med det store påfyldningsrør er det både hurtigt og nemt at lave sunde og næringsrige juicer.

Slow juice er skånsomt og koldpresset juice
Ikke al juice er lige sundt. Traditionelle juicemaskiner er udstyret med knive, som roterer med 12-14.000 omdrejninger/min. Denne proces ødelægger en stor mængde enzymer og næringsstoffer i juicen. Endnu værre er det med blendere, hvor varmen fra friktionen yderligere reducerer næringsindholdet. Når luft piskes ind i saften undervejs, sker der en kraftig oxidering, hvilket reducerer juicens vitaminindhold og holdbarhed kraftigt.

Det særlige ved slow juice processen er, at frugterne og grøntsagerne presses gennem en si (40-50 omdr./min) og minder derved meget om en mekanisk udgave af oldefars æblemosteri. Juicen iltes mindst muligt, hvilket sikrer optimal juicekvalitet, da flest mulige næringsstoffer og enzymer bevares. Holdbarheden på den friskpressede slow juice er også markant længere på grund af den minimale oxidering. Helt op til 3 døgn i køleskabet i en lys- og lufttæt beholder. Det betyder, at du kan lave en stor mængde juice af gangen og derved spare både tid og rengøring.