Stress nedbryder kroppen som intet andet.
Læs med og lær om de forskellige typer stress.
Fitnews.dk giver 15 afstressende strategier, der kan hjælpe med, hvordan du kan styre din stress med den rigtige kost og regelmæssig motion.

Den lille forskel

Mænd og kvinder stresses stort set lige meget rent arbejdsbyrdemæssigt, men hvor mænd formår at slappe af, når de kommer hjem og generelt ikke tager tingene så alvorligt, er kvinderne mere tilbøjelige til at blive ved med at stresse over indkøb, madlavning, hente og bringe børn, familiepleje osv. Det betyder, at mændene sænker deres koncentrationer af stresshormoner efter arbejde, mens kvindernes mange gange fortsat er øget. Så især kvinderne skal lære at sige fra og erkende, at de er nødt til at give noget af ansvaret fra sig, hvis de selv skal overleve.

Man kan opdele stress i forskellige undergrupper:

• Fysiologisk stress

Direkte påvirkning af kroppens forskellige funktioner. Det kan for eksempel være stofskiftet (ved sult), musklerne (ved overtræning) eller leveren (ved indtagelse af alkohol eller medicin). Fysiologisk stress er meget konkret og kan ofte måles direkte.

• Mentalt stress

Mentalt stress er mere vanskeligt at udtrykke i tal. Mentalt stress kan være en belastet arbejdssituation, hvor dynger af uafsluttede opgaver hober sig op. Det kan også være en chef, man er bange for, eller tanken om regninger, der ikke er blevet betalt.

• Følelsesmæssigt stress

Følelsesmæssigt stress er lige så diffust som det mentale. Her handler det om vores intimsfære, vores forhold til andre mennesker. Specielt forholdet til dem, der står os nærmest, eksempelvis et parforhold, som ikke fungerer.

Stress og følgesygdomme

Mellem 50-80 % af alle sygdomme har sammenhæng med stress: mavesår, tyktarmskatar, sår på tyktarmen, bronkial astma, forhøjet blodtryk, manglende menstruation, eksem, nældefeber, høfeber, ledegigt, ufrivillig vandladning, hjerte-karsygdomme, seksuelle forstyrrelser, søvnløshed, alkoholisme m.m. Sådan kan du du styre stress med kost og motion

Motion kan rette op på de skadelige virkninger

Motion modvirker og ophæver alarm-stress-reaktionerne. Den fysiske aktivitet giver os den udløsning for stressen, som er påtænkt fra naturens side, men som vores nuværende livsstil i regelen ikke kan give os. Udholdenhedsidræt, som eksempelvis løb, har en meditativ effekt. Den monotone regelmæssighed i løbet har en beroligende virkning, og man får tænkt en masse tanker igennem. Pludseligt opstået overvægt eller vægttab er altså lettere at undgå, hvis stress kombineres med fysisk aktivitet.

15 afstressende strategier:

1. Træk vejret med maven
Når du trækker vejret fra dit mellemgulv iltes blodet mere effektivt, hvilket hjælper dig med at slappe af i hele kroppen med det samme. Træk langsomt vejret ind gennem næsen og observer, hvordan maven udvider sig. Hold vejret et par sekunder og pust så langsomt ud gennem næsen igen. Gentag vejrtrækningen flere gange og føl, hvordan roen sænker sig over dig.

2. Dagdrøm dig roligere
Dagdrømme eller visualisering kan virke beroligende og reducere stress. Luk dine øjne, og træk vejret dybt og roligt. Brug et øjeblik på at se den afslappende film afspille sig for dit indre blik.

3. Massage
En massage virker altid afstressende.

4. Tag dig god tid
Sørg for at have masser af luft mellem dine aftaler, så du ikke halser gennem dagen og brug den ekstra tid til at hygge lidt om dig selv.

5. Latter er den bedste medicin
Lidt humor kan gøre meget for din mentale sundhed. Så hvis du ser eller høre noget, som får dig til at smile eller le, så reager op de tog del det med andre.

6. Brug dine venner
At lette sit hjerte over for familie og venner er en kæmpe stressforløser. Når du deler dine bekymringer, sættes de ofte i perspektiv. Du føler ikke længere, at du står helt alene og problemerne er ikke længere så uoverskuelige.

7. Find din indre kriger frem
Når du møder problemer, så drop offerrollen. Jo mere hjælpeløs du føler dig, jo mere stresset bliver du. Find hellere den indre kriger frem og gør noget ved problemet.

8. Brug tid på dig selv
Planlæg din dag således, at du altid har 20 minutter i løbet af dagen, der er reserveret kun til dig, hvor du kan gøre noget godt for dig selv. Det kan være alt fra yoga, en gåtur til at læse i en god bog

9. Lær at sige nej
Før du siger eller gør noget, du vil fortryde, så tæl til 10. At sige ja til alt er en sikker vej til stress. Kend dine egne grænser både med hensyn til konflikter, pligter og nye opgaver. Det er ikke dit ansvar at gøre alle tilpas.

10. Pauser betaler sig
Flere undersøgelser peger på, at kroppen har brug for 10 minutters pause hver halvanden time til at genoplade. Brug pauserne til at strække ud, gå en tur eller noget tredje.

11. Meditation
Meditation er en rigtig måde at reducere stress på. Eller også kan du ganske langsomt spise f.eks. et stykke chokolade, hvor du mærker, hvordan det føles, når smelter på tungen og opfanger alle smagsindtryk.

12. Ryd op i det mentale rod
Brug din tid mere effektivt ved at planlægge din tid. Del dine opgaver op i mindre, men mere overskuelige bidder, og sørg for at lave en realistisk og prioriteret “to do” liste, og gør en ting af gangen. Vurder hvor mange af dine opgaver, du kan uddelegere, og hvor mange, du skal tage dig af, vurder også, hvad der skal laves i dag og hvad du kan udsætte til dagen efter.

13. Træning & sex
Træning og sex er en hurtig kur mod stress. Regelmæssig fysisk aktivitet sørger i det hele taget for bedre humør, søvn og energi og minimere samtidig irritation og vrede. Desuden giver træning dig et frirum og en følelse af kontrol, som du måske ikke oplever i resten af din hverdag.

14. Stræk ud
Når du er stresset, trækker musklerne sig sammen og giver spændinger. Derfor er det en god idé at stække ud regelmæssigt. Udstrækning løsner op i musklerne og det langsomme rolige tempo, virker samtidig afstressende og beroligende på måde krop og sind.

15. Kend dine signaler
Vi har alle unikke stresssignaler, såsom ondt i skulder og nakke, usund vejrtrækning, stammen, kvalme og hidsighed. Lær at identificer dine stresstegn og højt til dig selv: “nu er jeg stresset.” Når du lærer at genkende dine stresssignaler, kan du tage dem i opløbet og gøre noget aktivt for at modvirke dem, så de ikke får overtaget. Har du f.eks. tendens til at skære tænder eller spænde i kæben, kan du presse dine pegefingre mod din kæbe lige foran ørerne, bid tænderne sammen og træk vejret dybt. Hold vejret et øjeblik og pust der efter ud med et dybt: “Ah-h-h-h,” og slip biddet igen. Gentag et par gange.

16. Sov godt
Når du sover, hviler kroppen og lader op efter dagens arbejde og indtryk.Dine muskler og sind slapper af og forbereder sig til næste dag. Får du ikke søvn nok, har det derfor konsekvenser for hvor meget din krop og dit sind kan magte de følgende dage. Der er ikke noget magisk antal timer, du skal sover. Det er individuelt, men mellem 6-8 timers kvalitetssøvn er en god tommelfingerregel.