Mavetræning er ikke mere kompliceret end træning af andre muskelgrupper som biceps, bryst eller lår og skal laves på samme måde. Mavemusklerne er opbygget på præcis samme måde som alle andre muskelgrupper, selvom der kan være forskelle i sammensætningen af muskelfibrene, er det dog ikke noget der påvirker træningen.

Flad mave eller sixpack

Hvis du ønsker:

  1. En flad mave
  2. En markeret mave, vaskebræt, six pack

Hvis du ønsker en flad mave og dit egentlig hovedmål er at tabe dig, bør du ikke fokusere unødvendig meget på mavetræningen, der ikke som udgangspunkt gør din mave fladere. Her er vejen frem masser af motion og vægttab.

Vil du have six pack, skal du derimod træne mavemusklerne. Der er to måder at få six pack på. Den første er en lav fedtprocent og den anden er store mavemuskler. En kombination er som regel at foretrække.

Mavetræning og øvelser til six pack

Vil du have six pack, er der nogle øvelser, der er bedre end andre. Laver du de normale mavebøjninger er der lang vej endnu. Du kan lave dem med en vægtskive på brystet og eventuelt så du starter med hovedet nedad. Den form for mavetræning belaster dine mavemuskler godt, men der opstår faktisk et problem. Hoftemusklerne er stærkere end mavemusklerne, og derfor tager de over. Du træner maven og får formentlig six pack, men andre metoder kan også bruges.

Træn store basisøvelser som squat, dødløft, chinups og lignende. Det er vejen frem. I disse øvelser er der ikke tale om decideret mavetræning, men mavemusklerne stabiliserer, og det giver en rigtig god effekt.

Kort opsummeret er det vigtigste at huske på, at six pack kun kommer frem som en kombination af lav fedtprocent og store mavemuskler.