er dine fødderDet er endelig blevet tid til at ta´ strømperne af og få klargjort fødderne til sommerstilletten, klip-klappen og sandalen.

Især i sommermånederne, hvor de ”ubarmhjertige” åbne sko afslører vinterens ophobning af tør og hård hud samt gullige negle, bør man være ekstra opmærksom på føddernes udseende. Ikke alene ser det ikke lækkert ud med hård, tør og flækket hud i den lette sommersandal, det er heller ikke behageligt at gå rundt på. Derfor bør man tage sig kærligt af sine fødder på lige fod med resten af kroppen.

Fødderne fortjener omsorg og pleje. Det er trods alt dem, der bærer os gennem livet. En god omgang pedicure virker opkvikkende på hele kroppen. Det er en fornøjelse at gå rundt efterfølgende – både med og uden fodtøj. Der findes utallige skønheds- og wellnesklinikker, som tilbyder både pedicure og manicure, fodpleje m.m. Men glem ikke gør–det–selv metoden. Hvad enten du vælger at betale dig fra det eller ordne dem selv, er det under alle omstændigheder sand forkælelse.

 

Hvorfor danner vi den ucharmerende hårde hud?

Hård hud opstår, når et hudområde overbelastes. Det danner en fortykning af huden i det område, der udsættes for gentagne store tryk eller slitage. Trykket medfører samtidigt, at de underliggende hudlag bliver ømme. Derfor kan man føle sig øm i ryggen, når man tramper rundt på ømme fødder. Især på piger kan det gøre ondt helt oppe i hjernen, når de springer i stiletterne med ømme trædepuder.

 

En af føddernes andre fjender er ligtorne.

En ligtorn er små områder med hård hud, som opstår på tæerne. Det kan føles, som om man træder på en nål, når foden rammer lige ned på sådan en lille djævel. Storesøsteren til ligtornen er en ”volde”. De er større, og dem får man først og fremmest under fodsålernes trædeflader. Begge disse hudforandringer opstår som følge af forkert fodtøj. Volde under den forreste del af foden kan således komme af, at man går med højhælede sko, da kropsvægten her kommer til hovedsagelig at ligge på fodens forreste del. Visse mennesker lader til at have mindre blødt væv omkring fodens knogler end andre og har derfor lettere ved at få ligtorne og hård hud på fødderne. Fornuftigt fodtøj og jævnlig pleje af fødderne bekæmper dannelsen af den hårde hud. Så fat filen og kom i gang!

 

Gule negle

Kontinuerligt brug af neglelak kan medføre gule negle, som er kedelige at se på. De gule negle dannes ved manglende ilttilførsel til neglen og farve fra lakken. Oftest kan det gule dog fjerne nemt og hurtigt med en Negle Shiner. Læg evt. efterfølgende et nyt lag lak på og nyd dine bløde sommerklar fødder i sandalen.

Der findes utallige redskaber, cremer, badesalte, fodfiler og massageprodukter, som får dine fødder til at funkle i sommersandalen. For ganske små midler kan du lave dit eget fodsalt til sommerens fodbade:

 

Opskrift på fodsalt:

1 håndfuld groft salt/havsalt

1 tsk. honning

1 tsk. olie

1 tsk. rosmarin/basilikum-olie

Varmt vand

 

Sådan gør du:

Bland salt, olie og rosmarin/basilikum-olie i en skål. Tilsæt honning. Ælt massen forsigtigt sammen og tilsæt varmt vand i en mængde, som er passende til et fodbad. Gem en smule af saltblandingen til at massere dine fødder og underben med. Gnid dem godt ind og lad fodbadet give dig masser af nye kræfter.