ikke al fedtKroppen er en organisme, som har brug for energi for at en række vigtige processer kan forløbe. Denne energi kan kroppen udvinde fra kostens bestanddele via den kemiske energi, som er lagret i makronæringsstofferne kulhydrat, fedt og protein.

I denne artikel vil vi komme nærmere ind på fedt, dets betydning for kroppen og dets betydning i forhold til træning.

 

Fedt har forskellige funktioner

Kroppen får tilført energi, i form af fedt, i en koncentreret form, hvilket blandt andet indebærer, at fedts energiindhold er næsten dobbelt så stort som protein og kulhydrat. Energiindholdet i 1 g fedt ligger nemlig på 37 Kj., hvor det for kulhydrat og protein ligger på 17Kj/g.

Fedt har en række forskellige funktioner i kroppen, hvor det blandt andet er en vigtig bestanddel i nervesystemet og vores cellemembraner, som er essentiel for den enkelte celle. Det har også en varmeisolerende og stødabsorberende funktion i kroppen.

 

Fedt nødvendig ved fysisk aktivitet

Derudover har fedt en relevans i forbindelse med træning. Foruden at fedt er en væsentlig energikilde ved fysisk aktivitet, især ved lav til moderat belastning, så har det også en indflydelse på præstationen på flere måder, blandt andet fordi:

–       Fedt er den vigtigste energikilde i hvile og i forbindelse med restitution efter fysisk arbejde

–       Fedt har en vigtig funktion som energikilde ved fysisk arbejde som varer længere end 1,5-2 timer, da glykogendepoterne(kulhydratdepoterne) er brugt op.

–       Hjælper til optagelse af de fedtopløselige vitaminer hvor D-vitamin er essentielt for normal knoglevækst og vedligeholdelsen af knoglestyrken

 

Forskellige typer af fedtstoffer

Der findes forskellige typer af fedtstoffer, som har hver deres funktion og opgaver i kroppen. Disse inddeles i fedtsyrer, triglycerider, fosforlipider og sterioder.

I forbindelse med kost er det mest relevant at kigge på fedtsyrer, da disse yderligere kan inddeles i mættede og umættede fedtsyrer, alt efter deres kemiske opbygning. De umættede fedtsyrer kan yderligere opdeles i enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

Anbefalingerne for den daglige mængde af fedt, er sat til at fedt max bør udgøre 30% af i den daglige kost, hvor fordelingen imellem de forskellige fedtsyrer er fastsat til at være:

–       Max. 10% fra mættet

–       10-15% fra enkletumættet

–       5-10% fra flerumættet(n-3 og n-6 fedtsyrer hører herunder)

Det kan dermed tydeligt ses at man i høj grad anbefaler at man nedsætter sit indtag af de mættede fedtsyrer og derimod gør det på bekostning af et øget indtag af de umættede fedtsyrer. Dette har blandt andet noget at gøre med at de umættede fedtsyrer har en nedsættende effekt på kolesteroltal, hvor de mættede fedtsyrer har den modsatte effekt, og dette er ikke fordelagtigt da et for højt indhold af kolesterol i blodet kan øge risikoen for blodpropper hjertet.

Et andet vigtigt argument er at kroppen ikke selv er i stand til at syntetiserer de flerumættede fedtsyrer n-3 og n-6, hvilket derfor skal tilføres via kroppen. Disse har nemlig en række essentielle funktioner i kroppen, som kan medfører mangelsygdomme hvis dette behov ikke tilgodeses.

 

Hvilke fødevarer indeholder hhv. mættede og umættede fedtsyrer?

Mættede fedtsyrer finder man såvel i vegetabilske som animalske fødevarer i form af smør, margarine, indmad, æg, kød, mejeriprodukter etc.

Umættede fedtsyrer findes også i animalske og vegetabilske fødevarer, hvor fødevarer som olivenolie, avocado, nødder, rapsolie og fjerkræ samt svinekød hører under de enkeltumættede. Solsikke-, majs-, vindruekerne- og tidselolie og fede fisk er fødevarer som er rige på de flerumættede fedtsyrer.

 

Af Nanna Aagaard Larsen