Kosteksperterne har længe lovprist mandler for deres gode og sunde egenskaber. De er rige på flavonoider, E-vitamin, proteiner, kalium, kalk, jern og enkeltumættede fedtsyrer, og nu er der ifølge den seneste forskning endnu en grund til at spise mandler.

For kalorietallet har nemlig hidtil været det mest negative ved mandler. Men en ny undersøgelse oftenliggjort i  American Journal of Clinical Nutrition påviser forskere fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA), at kalorierindholdet er næsten er 25 procent mindre end hidtil antaget.

Det betyder, at en håndfuld mandler på 28 gram nu indeholder 129 kalorier mod tidligere antaget 170 kalorier.

Tidligere beregnede man kalorieværdier på en metoder, hvor man regnede sig frem til den energimængde, som opstår, når næringsstoffer forbrændes, men nu mener forskerne, at man i beregningen af kalorieværdier også skal tage hensyn til de processer, der sker i kroppen, når maden bliver omsat, og eftersom mandelfedt optages dårligt af kroppen, er kalorieværdien mindre end antaget.