dopingPå få år har 477 danskere fået karantæne fra fitnesscentre for at overtræde dopingreglerne. Det understreger blot behovet for at styrke kampen mod motionsdoping, mener fitnessbranchen, der er klar med et nyt forslag.

Hver fjerde-femte gang dopingkontrollanter tester en dansker i et fitnesscenter, oplever de brud på reglerne. Enten at personen nægter at afgive en urinprøve eller at analysen viser spor af medicinsk fusk. Typisk anabole steroider, der på ulovlig vis øger muskelvæksten – men også risikoen for blodpropper, impotens og forstørret hjerte. 
Sådan har billedet været de seneste fire år, hvor Dansk Fitness-og Helse Organisation (DFHO) har samarbejdet med Anti Doping Danmark om at begrænse misbruget i motionscentrene og i landet som sådan.

I den periode har kæder som Fitness World og fitness dk udelukket i alt 477 danskere fra deres centre i to år. 
»Rigtig mange unge mennesker stifter bekendtskab med præstationsfremmende stoffer, typisk anabole steroider. Problemet er kæmpestort. Nu er der så meget opmærksomhed på doping inden for eliteidræt, men man må ikke glemme motionsdopingen«, siger sekretariatschef Morten Brustad til Politikken.

Danmark halter efter nabolande
Ifølge DHFO halter Danmark efter vores nabolande på området og derfor kommer organisationen nu ud med et forslag til, hvordan kampen mod doping blandt almindelige danskere kan styrkes. 
Anti Doping Danmarks årlige budget på cirka 17 millioner kroner, består i dag af mindst 8 forskellige bidrag fra blandt andet Kulturministeriet, idrætsorganisationerne og fitnessbranchen, men fremover skal økonomien kun bestå af én fuldstændig offentlig bevilling, mener DFHO. 
F. eks. fra tipsmidlerne, der hvert år genererer mange hundrede millioner kroner til idrætten.

»Når der er så mange bidragydere, kommer det til at føles, som om at de forskellige pengepuljer er øremærket bestemte formål. 
Men det gør det samtidig svært for Anti Doping Danmark at lave en sammenhængende indsats og at prioritere ressourcerne efter reelle behov«, siger Brustad, der mener, at der er afsat for få penge til kampen mod medicinsk snyd.

Både Norge og Sverige investerer langt mere i området. Der er ellers nok at bruge pengene på i Danmark, hvor en undersøgelse fra 2010 anslog, at 44.000 voksne danskere har prøvet anabole steroider. 
»Man må anerkende det som et samfundsproblem og afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til det. Det handler ikke kun om kontroller, men også om det forebyggende arbejde. Om at finde ud af, hvorfor unge mennesker begynder at tage de her stoffer«, siger Morten Brustad.

En positiv effekt ved at gøre Anti Doping Danmark fuldt ud offentligt finansieret er ifølge DFHO, at kontrollanterne vil få adgang til langt flere fitnesscentre end nu. I dag er det sådan, at centrene skal betale for at samarbejde med dopingjægerne. 
Det er en af de væsentligste årsager til, at cirka 20 procent af de godt 400 danske centre afholder sig fra at invitere kontrollanterne indenfor. 
»Prisen, især blandt de mindre centre uden aftale med Anti Doping Danmark, opleves som en stor barriere«, konkluderer Idrættens Analyseinstitut i en rapport om indsatsen mod doping i fitnesscentre.