diæter virker ikkeHvis du spørger et amerikansk forskerteam, som har gennemført en omfattende undersøgelse af den forskning der har været foretaget på diæter og kure, så er konklusionen at det ikke virker.

Ifølge forskerne peger alle tidligere undersøgelser i retning af, at du med en streng diæt kan tabe 5 -10% af den kropsvægt ved en hvilken som helst kur. Men at de samme kilo eller fl ere ryger lige tilbage på vægten, når kuren ophører. Mellem 33-66% af alle kurer ender med en øget vægt i løbet af 4-5 år. På den baggrund konkluderer forskerne, at diæter og kurer ikke fører til varige og sundheds forbedrende vægttab. I kølvandet på den konklusion følger spørgsmålet: ”Kan det så bedre betale sig ikke at prøve at tabe sig overhovedet?”

Overraskende nok viser undersøgelserne, at de fleste mennesker, der har gennemgået et vægttab, som de ikke kunne holde, ville have haft mere gavn af slet ikke at gå på kur. For så ville der have været større sandsynlighed for, at de havde holdt en stabil vægt i stedet for at tabe sig og tage mere på, hvilket ud over det psykiske nederlag også er en stor belastning for kroppen, der bl.a. kan føre til hjertekarsygdomme, diabetes og nedsat immunforsvar. Så drop håbet om mirakelkuren og gå først i gang med at tabe dig, når du virkelig er klar til en livsstils ændring.