Hvorfor skulle man overhovedet tage og træne? Nogle gange får man de trænings resultater man vil have, men føler at man har mistet noget vigtigt på vejen.

Det spirituelle aspekt er det, at sætte sig ned og se på hvorfor man egentlig træner. Hvad meningen, målet med det er. Samtidig er det også det, at fastsætte de værdier man træner efter

De fleste af os render konstant rundt og bekymrer os om hvordan vi skal opnå vores resultater. Men sjældent bekymrer vi os om hvorfor vi egentlig skulle gøre det. Se, nu kan jeg forestille mig at de fleste af jer læsere sidder og tænker ”Nu rabler det da for ham. Det er da indlysende hvorfor man skulle træne”. Og ja, mange af os tænker på, at det er indlysende. Fordele kunne bl.a. være

  • Få store flotte slanke muskler, som får de fleste tøser til at knække nakken, når de skal vende sig og kigge efter
  • Slank talje, velformet ansigt og stramme balder der får os fyrer til at glo som idioter
  • God nattesøvn
  • En smertefri krop
  • En flot skikkelse der giver respekt hos vores medmennesker
  • Hjælp til samfundet i form af, at vi er mindre syge og skal have mindre hjælp når vi bliver ældre
  • [indsæt anden typisk fordel ved motion og sund livsstil]

Det lyder alt sammen godt, hvad? Med sådanne klare fordele, hvorfor er det så, at vi ikke alle sammen render rundt og træner? Og hvorfor er det, at selv os der gør det, føler os bundet på hænder og fødder? Hvor er motivationen, når belønningen er så god?

Svaret er simpelt. Det handler ikke om hvorfor vi skulle, men nærmere om hvorfor vi ikke skulle. Nu tænker du ”Hvorfor man ikke skulle? Men Martin, du har jo lige nævnt nogle af verdens bedste grunde til hvorfor man skulle træne. Der er da ikke noget der kan opveje det”. Er der ikke? Lad os lige se på nogle grunde til hvorfor man ikke skulle motionere:

  • Jeg er da god nok som jeg er
  • Hvorfor skal jeg leve op til andres idealer?
  • Jeg gider ikke bruge al min tid på fitness og hvad ved jeg
  • Sund mad er for dyr og besværlig
  • Jeg vil da stadig spise guf
  • Jeg vil ikke ligne Arnold Schwarzenegger :’(
  • Jeg vil hellere lære om noget andet. Fitness siger mig nada
  • [Indæt anden personlige grund til ikke at ville træne]

Så lad os prøve at veje dem op mod hinanden:

  • Du kommer til at se godt ud på bekostning af, at må benægte den du er
  • Du bliver populær hos det modsatte køn, men dem der elsker dig kan ikke genkende dig
  • Du opnår dit mål på bekostning af andre, måske vigtigere ting

Det jeg prøver at sige er, at hvis det du prøver at opnå ikke passer overens med den du er, dine værdier, så vil du aldrig opnå det du ønsker. Vi mennesker træner af grundlæggende af tre grunde: Fordi vi vil eller fordi vi føler, at det ikke går hvis vi ikke gør det. Din træning skal bunde i at du gør det fordi du vil. Fordi du har en grund. Ikke fordi, at lægen truer med pest og kræft eller fordi du skal ligne strandløven/Bikini baben.

Hvis du genkender dig selv med problemer i dette aspekt, så vil mit følgende råd være til dig: Sæt dig ned og se på hvad du laver lige nu. Hvorfor gør du det? Vær ærlig og skriv grundene ned. Tjek om de bunder i ting du sætter værdi på uden at de ofre andre ting du elsker. Hvis grundene du finder frem til viser sig, at bunde i dårlig selvtillid eller anden indbildskhed, så stop. Gør ting fordi du vil, ikke fordi du skal. Gør ting fordi du skal, og du vil gøre et dårligt stykke arbejde (bare tænk tilbage på tysktimerne. Sådan var det i hvert fald for mig). Gør ting fordi du elsker dem, og du vil gøre dem nemt, effektivt og med motivation til overs.

Dette aspekt kan også uddybes, men hovedpointen kan opsummeres som følgende:

“Many people are climbing a ladder of success that’s leaning against the wrong wall.” – Stephen Covey

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”