morgenmadAf Nana Larsen

 

Et nyt studie, hvor amerikanske forskere fulgte en gruppe mænd igennem 16 år og derefter evaluerede på deres resultater, viste at dem som sprang morgenmaden over havde en risiko som var på op til 27 % større, for at få hjertetilfælde og hjertekarsygdomme.

Forsøgspersonerne blev spurgt omkring hvilke madpræferencer de havde og hvordan deres daglige måltidsrutiner var.

 

Morgenmad er vigtigt for dit helbred

En af fagpersonerne bag forsøget, udtalte på baggrund af de indsamlede data, at hvis man springer morgenmaden over, kan det medfører flere risikofaktorer, såsom fedme, højt blodtryk, højt kolesterol tal og diabetes, hvilket på længere sigt, og i værste tilfælde, kan føre til død forårsaget af hjertekarsygdomme.

Et andet argument for at spise morgenmad er, at det er med til at bibeholde en sund vægt og nedsætte risikoen for at man indtager for mange kalorier igennem resten af dagen og derved overspiser. Et studie på en række teenagere har påvist, at der var en sammenhæng mellem indtagelsen af morgenmad og udvikling af fedme, hvor man så at morgenmaden havde en række positive effekter på det daglige kostindtag og ikke mindst risikoen for udvikling af fedme var reduceret.

Mange tror at man ved, at springe måltider over og morgenmaden over, kan sparer på det totale kalorieindtag på en dag og derved opnå et vægttab. Men denne antagelse er helt forkert.

Man bør indtage en morgenmad, som er næringsrig og som giver en god mæthedsfornemmelse, og gøre det til en rutine i sin dagligdag. På denne måde vil man kickstarte sin dag og ikke mindst sætte sin forbrænding i gang, hvilket også vil være med til at give dig energi til resten af dagen og ikke mindst være fordelagtigt i forbindelse med et vægttabsforløb og som en del af en sund livsstil.

 

Hvad er en sund morgenmad?

En sund morgenmad bør indeholde elementer som grove kornprodukter og fuldkornsprodukter, såsom f.eks. havregryn og groft brød, frugt, fedtfattige mælkeprodukter eller evt. en omelet med grøntsager. Man bør derfor undgå de sukkerholdige morgenmadsprodukter, hvis næringsværdi ikke er særlig god og dermed ikke har de sundhedsgavnlige effekter som et morgenmåltid har.

 

Kilder:
http://www.medicalnewstoday.com/articles/263775.php
http://www.medicalnewstoday.com/releases/27247.php
http://www.medicalnewstoday.com/articles/99275.php
www.sundhed.dk