Efter at have ‘ramt muren’ i New York Marathon, besluttede Benjamin Rapoport, en MD/Ph.D.-studerende ved Harvard-MIT Division of Health Sciences and Technology, at bruge en skrap metode for at udregne hvor hurtigt en løber kan håbe at løbe et maratonløb, og præcist hvor meget kulhydrat enkelte løbere har brug for for at tanke op til de 42,195 km. Resultatet er en ny model, publiceret 21. oktober i tidsskriftet PLoS Computational Biology, som giver enhver løber mulighed for at udregne disse målsætninger ved hjælp af en vurdering af hans eller hendes kapacitet.

Af de hundredtusindvis af mennesker, der løber maraton hvert år, rammer mere end 40 procent den figurative ‘mur’. “At ramme muren” opstår, når kulhydrater, som kroppen er afhængig af med hensyn til energi under intens træning, er totalt udtømt i leveren og benmusklerne. Denne udtømning tvinger kroppen til at begynde at forbrænde fedt, men fedtforbrænding bruger ilt mindre effektivt end kulhydratforbrænding og derfor er løberen nødt til at sætte farten ned. Many runners also experience pain and fatigue with the abrupt transition to fat metabolism.

“Folk tror at det er uundgåeligt at ramme muren, men det er det ikke”, siger Rapoport, som er en erfaren maratonløber. “For at undgå det, er du nødt til at vide hvad du har kapacitet til. Du er nødt til at sætte dig en målsætning for din løbehastighed, en målsætning der sikrer at du når til målstregen uden at du rammer muren. Når du har gjort det, skal du sikre dig at du tanker op med den rette mængde kulhydrater”.

For at lave sin nye model, identificerede Rapoport fundamentale fysiologiske faktorer, som varierer fra løber til løber og begrænser præstationen hos langdistanceløbere: kapacitet og benmusklernes evne til at lagre kulhydrater som glykogen. Kapaciteten, også kendt som VO2max, måler hvor hurtigt musklerne kan optage ilt under en kapacitetstræning. Ilt er kritisk for musklernes præstationsniveau, fordi kulhydrater kun kan nedbrydes helt, når ilt er til stede.

Ved at bruge Rapoports model, kan enhver løber forud for et maraton finde ud af hvilken hastighed han eller hun kan opretholde uden at ramme muren. Herudover giver modellen løberne mulighed for at udregne hvor meget kulhydrat de er nødt til at indtage i løbet af maratonløbet, hvis de vil løbe hurtigere uden at ramme muren.

Finansiering: Denne forskning er ikke finansieret.
Konkurrerende interesser: Forfatteren har erklæret at der ikke findes nogle konkurrerende interesser.
Citater: Rapoport BI (2010) Metabolic Factors Limiting Performance in Marathon Runners. PLoS Comput Biol 6(10): e1000960. doi:10.1371/journal.pcbi.1000960

Kilde: PLoS Computational Biology