Hvor mange timer om ugen tilbringer DU i et solarium? Et kvarter, en halv time. – Eller tager du sol hver dag? Hører du til dem, der altid vælger den sol med de nyeste og dermed kraftigste rør? Og tager du gerne en dobbelttid, hvis du rigtig skal føre dig frem senere på dagen. Når vejret er til det eller når du rejser sydpå: Anser du så solprodukter med en beskyttelse over faktor 5 for noget beregnet til albinoer og børn? Og skal det helst nive lidt i huden om aftenen, for at du synes, at du har fået passende med sol.

hvis du kan svare JA til bare eet af omstående spørgsmål, er din risiko for, at du udvikler hudkræft øget med ca. 1000 (tusind) %, i forhold til normalbefolkningen.
Altså dem, der holder sig i skyggen.

Med mindre du tilhører en anden etnisk befolkningsgruppe end den kaukasiske. Sagt på en anden måde: Er du (i hudmæssig forstand) en almindelig, bleg dansker, så skulle du tænke dig om en ekstra gang, inden du udsætter din hud for ultraviolet lys. Det være sig ægte sollys eller solarium.

Lækker brun Chanel
Brunt er lækkert, synes vi. En veltrimmet, solbrun krop udstråler vitalitet og sundhed. Desuden bidrager en nougatbrun hudtone til, at eens muskler præsenterer sig flottere, fordi muskelkonturernes skygger bliver mørkere og dermed optisk forstærker muskelrelieffet. Samtidig udsendes et signal til omverdenen om, at man har tid tilovers at bruge på at dyrke sin krop. Og råd til det. Solbrændthed vækker associationer om ferie og frihed. Og mængden heraf er, som bekendt, som regel direkte proportional med en persons økonomiske formåen. Set i historisk sammenhæng, er dette skønhedsideal forholdsvis nyt. Vi skal ikke længere tilbage end til tiden omkring 1. verdenskrig før det, at være mørkere end elfenbenshvid var utænkeligt for en kvinde af det bedre selskab. Ved at holde sin hud lys signalerede hun, at hun ikke behøvede at arbejde. Det ændrede Coco Chanel. Som en del af det parisiske jetset i begyndelsen af 1920érne, tilbragte hun sine somre i Deauville ved Atlanterhavet. – Og lod sig, til alles forargelse, blive brunet af solen. Det dannede mode, fuldstændig som hendes tøjstil siden gjorde.

Stråleskadet DNA
Men hvad er det egentlig der sker, når du bliver brun? Og hvorfor er det usundt, når det nu føles så rart? Den brune farve dannes som hudens forsvar mod solens ultraviolette stråler. Ultraviolet lys har nemlig det samme ubehagelige potentiale som radioaktiv bestråling: Det kan fremkalde ændringer i hudcellernes arvemateriale – deres DNA. DNAét er en celles genetiske harddisk. Sådan at forstå, at alle informationer om, hvorledes cellen skal udvikle sig og siden udøve sin funktion ligger gemt her. Ændres DNA-koden, som det kan ske, hvis en celle udsættes for ultraviolet bestråling, ændres cellens måde at vokse og fungere på. Den risikerer at vokse vildt og ukontrolleret. Den er blevet til en kræftcelle. Heldigvis er din hud i nogen grad i stand til at opbygge et beskyttende skjold mod de farlige stråler. I de nederste hudlag findes celler (melanocytter), der kan lave pigment, hvis de udsættes for UV-lys. Pigment er et farvestof, der beskytter mod solstråler, fordi disse ikke kan trænge igennem det. De små pigmentkorn trænger ind i hudens hornceller og danner nu en effektiv barriere mod lyset. Du er blevet brun. Hvor brun du bliver, afhænger af dine melanocytters “effektivitet”. Den er genetisk bestemt. Jo mørkere du er fra naturens hånd, desto mere pigment kan dine melanocytter producere. Omvendt: er du meget lys, vil din beskyttelse mod solen være tilsvarende ringe.

Sol er godt for knoglerne
Der er en god grund til, at menneskers hudfarve varierer som den gør verden over. De folkeslag, der lever, hvor solen er stærkest, har naturligvis brug for meget hudpigment. Som vi f.eks. ser det hos afrikanere. Men den lyse pigmentfattige, nordiske hud har så sandelig også en funktion. Solstråler er nemlig ikke udelukkende skadelige. En vis mængde ultraviolet lys er nødvendig, for at kroppen kan aktivere D-vitamin, som igen er nødvendigt for at optage kalk. Kalk er som bekendt knoglernes byggesten. I solfattige egne som her i Skandinavien, er det altså ikke særlig smart at have en hud, der er alt for mørk. Så risikerer man at få dårlige knogler på grund af nedsat kalkoptagelse. Et meget almindeligt problem blandt flygtninge og indvandrere med meget mørk hud. Men stort set ukendt blandt danskere, hvis lyse hud tillader sollyset at trænge igennem.

Hva´ må vi så?
Hvor meget sol kan du så tåle, hvis du trods gode råd alligevel insisterer på at få lidt kulør? Som jeg nævnte ovenfor: Jo mørkere du er fra naturens hånd, desto mere skal der til, før der kan trænge så meget ultraviolet lys igennem, at dine celler tager skade. Du kan “prime” din hud med solarium, før du går ud i den rigtige sol. Solariesol er alt andet lige – mindre skadelig end den ægte vare, hvis den nydes med måde. Det er også en strålende ide, at investere i et ordentligt solbeskyttelsesprodukt. Og her mener jeg ikke forrige sommers Hawaiian Tropic. Brug den som bodylotion derhjemme, og køb en creme eller mousse med mindst faktor 10. Gerne højere. Personligt sværger jeg til det svenske Dermasol. Jeg får (desværre) ikke returkommission. Derfor tør jeg godt anbefale det. Det er en mousse, der ikke fedter, er 100% vandfast, og beskytter i mindst 6 timer, så man slipper for at skulle slæbe den med på stranden.

Pas på!
Et sikkert tegn på, at du har fået for meget er, at huden bliver rød. Det svarer til en 1. grads forbrænding. Skaller den også eller kommer der blærer, er vi oppe i en 2. grads forbrænding. Tager du dig selv og dit fremtidige helbred alvorligt, så holder du dig fra solen, når du først er blevet skoldet. Indtil din hud er blevet normal igen. Aftersun med lidocain, Aloe Vera, hydrocortison og hvad ved jeg er udmærket til at lindre symptomerne ved solskoldning. Meget tyder også på, at aloe veras store indhold af E-vitamin kan hjælpe til at reparere den skadede hud. Men lad være med at tro, at den hellige grav er velforvaret, bare fordi du sjasker lidt på skuldrene. Husk, at solens effekt mere end fordobles, hvis du opholder dig ved vand, fordi UV-strålerne reflekteres af vandet. Desuden kan en begyndende forbrænding overses, fordi huden køles ned af vand eller luft. Nu er det jo ikke sådan, at jeg overhovedet ikke synes, at man skal sole sig. Sol er vidunderligt, og en halv time på stranden er balsam for både krop og sjæl. Men der er en god grund til, at naturen har skabt os, som vi er. Og havde det ikke været for nutidens ændrede skønhedsidealer, som ind imellem får os til at overdrive, havde alt været i skønneste orden. Så nyd solen – men med måde.

Tekst af: Kathrine Kaaris