Danskernes idrætsdeltagelse går tilbage for første gang, siden man begyndte at måle på idrætsdeltagelsen i 1960’erne, viser de første tal fra undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’.

Seks ud af ti voksne over 16 år og otte ud af ti børn i alderen 7-15 år dyrker regelmæssigt motion eller sport i fritiden, viser de første resultater fra undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’. Men selvom en klar majoritet af danskerne er idrætsaktiv, falder idrætsdeltagelsen for første gang siden den første store måling af danskernes idrætsvaner i 1964.

Idrætsdeltagelsen blandt voksne er gået fra 64 pct. i 2011 til 61 i 2016 , mens den er gået fra 86 pct. i 2011 til 83 pct. i 2016 blandt børnene ). Der er dog tale om et relativt lille fald, selvom forskellene fra 2011 er statistisk signifikante.

”Tallene tyder på, at vi har nået et foreløbigt mætningspunkt i danskernes idrætsdeltagelse. Også i andre lande som England og Holland har der de senere år været tendens til stagnation. Det kan derfor blive en udfordring at holde status quo i de kommende år og undgå endnu større fald i befolkningens deltagelsesniveau,” siger analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at tilbagegangen i idrætsdeltagelsen primært er at finde blandt de yngre voksne, mens der til gengæld er kommet flere aktive blandt de ældste over 70 år .

Op gennem aldersgrupperne er der forskellige tendenser i henholdsvis mænd og kvinders idrætsdeltagelse. I børneårene ligger idrætsdeltagelsen på samme niveau drengene og pigerne imellem, mens der i de yngre voksenår sker en forskydning, så mændenes idrætsdeltagelse er betydeligt højere end kvindernes. De ældre kvinder kommer dog stærkt igen, og i 60-års-alderen er væsentlig flere kvinder end mænd aktive.

Private udbydere i fremgang
Den mest markante ændring i organiseringen af danskernes idrætsaktivitet er den fortsatte fremgang for de private/kommercielle aktører.

Ifølge Maja Pilgaard har danskernes valg af idrætsaktiviteter betydning for organiseringsformen.

”Der er sket en vækst i aktiviteter som styrketræning, yoga, crossfit og pilates, som oftest organiseres i privat regi. Dermed stiger den samlede andel, som organiserer sig i denne sammenhæng. For børnenes vedkommende forekommer væksten i privat regi i flere forskellige mindre aktiviteter som bl.a. styrketræning, svømning, dans, ridning og skateraktiviteter,” siger Maja Pilgaard.

Fremgangen af udøvere i private centre er størst blandt børn og unge samt blandt voksne i 30-40-års-alderen som tegn på, at de private aktører spreder sig til flere livsfaser frem for (som i 2011) primært at være attraktive for yngre voksne.

Private udbydere haler altså ind på foreningsidrætten, og de to aktører står ofte i direkte konkurrence til hinanden. I København har private centre større markedsandele end foreningsidrætten, mens foreningsidrætten fortsat dominerer uden for de store byer.

Folk på landet dyrker mindre idræt

Om man er bosat i by eller på landet har ifølge undersøgelsen betydning for idrætsdeltagelsen. I de større byer (+ 15.000 indbyggere) ligger idrætsdeltagelsen mellem 64 og 67 pct., mens kun godt halvdelen (52 pct.) af indbyggere på landet og i mindre byer (< 2.000 indbyggere) angiver at dyrke sport eller motion. Billedet holder også, når man kontrollerer for alder og uddannelseslængde.

Netop uddannelseslængden er fortsat en helt afgørende faktor for, om man dyrker idræt eller ej . Mens under halvdelen af danskerne med grundskole som højeste uddannelsesniveau er idrætsaktive, dyrker over syv ud af ti sport eller motion blandt voksne med en lang videregående uddannelse.

Undersøgelsen har også kigget på danskernes tilfredshed med rammerne til idrætsaktivitet, og både blandt børn og voksne er budskabet klart: Der er generelt meget stor tilfredshed med både idrætsfaciliteter i nærområdet og mulighederne for udendørs motion. Tilfredsheden er tilmed steget støt siden 2007. 
Kilde: IDAN