De senere år er der kommet et enormt fokus på dans, ikke mindst i kraft af tv-shows som ’Vild med Dans’ og ’So you think you can dance’, hvor mere og mindre kendte dansere danser henover gulvet i alverdens stilarter, mens seerne sidder klistret til skærmen. Og det er ikke underligt, for udover at være en af verdens ældste udtryksformer, er dans fantastisk træning, hvis du vil i form, udfordres mentalt og have det sjovt – alt sammen på én gang.

Dans er – næsten ligegyldigt hvilken stilart, du vælger – fantastisk træning for kroppen, samtidigt med at det er en bevægelsesform, der gør dig i godt humør.

Langt de fleste danseformer giver høj puls og sved på panden, hvis du lægger energi i udførelsen.
Det afhænger selvfølgelig af stilarten, hvilke muskelgrupper, der bliver trænet, når du danser, men fælles for de fleste stilarter er det, at det meste af kroppen bliver aktiveret. Benene – vores største muskelgruppe – kan ikke undgå at blive involveret, når du danser. Også dit kropskorset – eller din, spiller en vigtig rolle i dans, fordi de fleste stilarter kræver, at kropsholdningen er rank og mavemusklerne spændt.

Ønsker du at træne koordination, er dans også et fremragende redskab. Gennem tempo- og retningsskift udfordres hjernen, og du bliver tvunget til at fokusere på kroppens bevægelser. Selv hvis, du mener, at du er udstyret med to venstrefødder, vil du efter ganske få lektioner opleve, at det bliver nemmere at udføre bevægelserne, og at du bliver bedre til at huske koreografien. Det kræver, at du tør give slip og accepterer, at du ser alt andet end elegant ud de første par gange, men det er det hele værd, når du først har prøve at udføre hele koreografien uden fejl.

Har du lyst til at gøre dans til en del af din træning, er det blot et spørgsmål om at vælge, hvad du har mest lyst til. Danseskoler rundt om i landet udbyder både klassisk pardans og moderne stilarter som hiphop og showdans, og en række specialiserede danseskoler er dukket op i løbet af de seneste årtier – blandt andet hiphopskoler, salsa- og tangoskoler. De fleste fitnesscentre har efterhånden også en række dansetimer på programmet. Det vigtigste er at vælge et hold, som passer til dit niveau – og så skal du huske at fyre den af, så du får sved på panden.

Der findes et utal af dansestilarter, og følgende er blot et udpluk af de mest udbredte i Danmark.

SALSA

Salsa betyder ’sovs’ på spansk og er – som navnet antyder – en blanding af en række forskellige stilarter med latinamerikanske, men også afrikanske rødder. Salsa kan både danses alene, i en gruppe eller med en partner, og har forholdsvis lette grundtrin, der så kan bygges ovenpå i det uendelige. Landet over findes der salsateker, hvor man kan danse salsa natten lang og helt sikkert finde en erfaren partner, der er villig til at lære fra sig. Det er også muligt at gå til salsa på danseskoler og i fitnesscentre.

ARGENTINSK TANGO

Den argentinske tango er mere præget af improvisation end den europæiske tango, som er en af de fem standarddanse. Mens europæisk tango er stiliseret, er argentinsk tango mere præget af det sociale og lægger vægt på føring, variation og flow i dansen. I argentinsk tango danser mand og kvinde i en ’omfavnelse’, altså meget tæt på hinanden, og dansen har et meget sensuelt præg. Både på danseskoler og på såkaldte tangosaloner kan man lære at danse den argentinske tango.

BODYJAM

Bodyjam er et af de syv konceptprogrammer fra Les Mills, der dyrkes i mere end 10.000 centre på verdensplan. Programmet kombinerer en række forskellige dansestilarter, blandt andet salsa, hiphop og jazzdans. I løbet af en time lærer man forskellige koreografier, som bygges gradvist op og til sidst ’eksploderer’ i højenergisk udførelse, der sikrer, at pulsen kommer op. Programmet udbydes kun i fitnesscentre og er konditionstræning, men det indeholder samtidig en del basisteknik, og vil derfor samtidig give god forståelse for de forskellige stilarter.

HIPHOP – BREAK – FUNK

Hiphop opstod i USA i 1970’erne, kom til Danmark i 1980’erne og er i konstant udvikling. Der dukker hele tiden nye stile op, som er beslægtede med hiphop, break og funk. Fra en aerobiclignende ’bouncy’ stil i traditionel hiphop over de atletiske og ofte akrobatiske bevægelser i break. Inden for hiphop findes også stilarter som Popping og Locking (små rykkende – ofte robotagtige – bevægelser), samt Krump, som er præget af grove, højenergiske bevægelser. Der findes danseskoler, som specialiserer sig i hiphop og break, mens mange fitnesscentre har funktimer på programmet.

STANDARD/LATIN – BALLROOM

De klassiske ballroomdanse, som vi blandt andet kender fra Vild med Dans og konkurrencedans på højt plan, er de fem standarddanse engelsk vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep, samt de fem latindanse samba, cha-cha-cha, rumba, pasodoble og jive. De betegnes også som selskabsdanse og danses med en partner. Standarddansene blev indført fra England i slutningen af 1920’erne, mens latindansene kom til i løbet af 1950’erne. En lang række danseskoler i hele landet har disse stilarter på programmet sammen med afarter som jitterbug og rock’n’roll.

MODERN DANCE

Den moderne dans opstod i begyndelsen af 1900-tallet som reaktion på den klassiske ballet, og teknikken i moderne dans er funderet i balletten. I moderne dans har man ofte bare fødder, og mange af bevægelserne udføres i tæt kontakt med gulvet. Der er dog også som regel spring over gulvet og spark, som i jazzdans. Moderne dans kaldes også contemporary eller moderne ballet og undervises på flere danseteatre rundt om i landet.

JAZZ – JAZZBALLET – SHOWDANCE

Jazzdans findes i flere forskellige forme, hvoraf nogle er meget prægede af den klassiske ballet, mens andre er mere show-agtige og måske knap så teknisk krævende. Jazzdansen blev oprindeligt udviklet af de afroamerikanske slaver i USA og var i mange år ’de sortes dans’, indtil den holdt sit indtog på de amerikanske scener i 1940’erne stærkt influeret af den moderne ballet – heraf begrebet jazzballet. Jazzdans er præget af fart, intensitet og smidighed. De fleste danseskoler har jazz på programmet.