chilliStoffet capsaicin, som får chili til at brænde på tungen, kan tilsyneladende også bruges til at forebygge ældning af huden, hævdes det. Det skyldes, at stoffet øger blodgennemstrømningen og hjælper med at absorbere blandt andet nærende stoffer fra hudens overflade, så de kan trænge ind i huden og beskytte den.

Traditionelle anti-rynke cremer er baseret på de helt rigtige principper ved at anvende collagen og peptider, men ingredienserne trænger ikke ind i huden, så man kan sige, at de ud fra denne nye viden mangler det sidste led i at kunne få fuldt udbytte af stoffernes gavnlige virk-ning. Det er her, capsaicin menes at kunne gøre en forskel. Ved at anvende chili-ekstrakt kan man med andre ord hjælpe de aktive stoffer frem, hvor de gør en forskel.

Capsaicin menes desuden at have en cancerhæmmende virkning, siger forskere, der har studeret stoffet. Man har blandt andet observeret, at det er i stand til at fremtvinge apopoptose (programmeret celledød) i kræftceller.