Af Morten Engsig Christensen Ny forskning viser at kroppen som tidligere antaget,…
At cykle til og fra arbejde er en rigtig god måde at få presset regelmæssig konditions-træning ind i en travl hverdag.
Sidegevinsten er, at du ankommer til jobbet frisk og fuld af energi. Samtidig undgår
du at sidde og svede i alenlange bus- eller bilkøer.
Her er et par tips til job-touren.
1.
Brug en lille rygsæk med strop om livet til at fragte tøj, madpakke og papirer.
Så undgår du, at rygsækken svinger og bumper.
2.
Opbevar et par job-sko på arbejdet, så du ikke har deres vægt og skarpe kanter i rygsækken.
3.
Tag det meste af ugens tøj med om mandagen, og tag det retur fredag eftermiddag, eller hvad der nu passer bedst til din situation.
4.
De fleste arbejdspladser har badefaciliteter, men hvis der ikke er noget baderum,
så brug toilettet til en gang etagevask med en våd klud.
5.
Leg lidt på hjemturen. Find en længere rute, nu du er af sted. Kør en ekstra time eller mere, alt efter hvad tid og pligter tillader. Kør for eksempel intervaller eller tidskørsler for at få ekstra god træning, mens du bevæger dig hjemover.
Af Morten Engsig Christensen Ny forskning viser at kroppen som tidligere antaget,…
Timingen er vigtig for udholdenheden, hvis du skal forberede dig optimalt på…
Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod en række kosttilskud og sportsprodukter, der indeholder farlige…
Gem artiklen som PDF | Del via e-mail