De har gjort det i Finland i de sidste 20 år. Og svenskerne er også kommet godt med de seneste 14-15 år.

Det handler selvfølgelig om Nordic Walking eller vandring med stave,

der ikke alene har godt fat i vores naboer, men som også har vist sig at forbedre konditionen og øge fedtforbrændingen hos brugerne.

Hos vores naboer syd for grænsen, i Tyskland er det nærmest hot og trendy,

men vi sjovt nok her i Danmark primært ser det som en fritidsfornøjelse for gangbesværede pensionister.

 

Men måske burde vi også herhjemme for øjnene op for potentialet.

For selvom motionsformen egenligt blot handler om at tage et par stave i hænderne, og så vandre afsted i så højt et tempo som muligt.

Så er der faktisk mange fordele ved at bruge stavene i forhold til den traditionelle gåtur – selv i forhold til powerwalking, som mange benytter som en genvej til fedt tab.

For din forbrænding bliver langt mere effektiv, når du samtidigt skal bruge armene til at føre stavene frem.

De store muskler i overkroppen bliver på denne måde også aktiveret, hvilket igen betyder, at hjertefrekvensen stiger mærkbart.

 

Ifølge Nordic Walking Association er en gåtur med stave op til 40% mere effektiv end den tilsvarende gåtur uden brug af stavene.

Omsat til det vi alle er opmærksomme – opnår man også et mere effektivt kalorieforbrug ved at bruge stavene på vandreturen.

En normal vandretur på en time giver en gennemsnitsforbrænding på 280 kalorier ved en hastighed på 5-6 km/t.

Ifølge Nordic Walking Association vil man kunne opnå et forbrug på 400 kalorier ved at benytte stavene på den samme distance.

Så måske skylder vi danskere, at se på stavgang med knapt så fordømmende briller.